Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Israelsk Mærsk-rival på pinebænken efter årsregnskab

13/3 15:44

Det israelske containerrederi ZIM bliver onsdag sendt godt og grundigt i rødt, efter at selskabet har gjort status for fjerde kvartal af 2023 og fremsat forventninger til 2024.

Aktien styrter 13,5 pct. på børsen i New York.

I 2024 venter ZIM en justeret driftsindtjening før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 850-1450 mio. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 992,4 mio. dollar.

Det justerede driftsresultat ventes i niveauet minus til plus 300 mio. dollar.

Med sit regnskab forlader ZIM et udfordrende år, siger selskabets topchef i regnskabet.

- Mod et bagtæppe af svækkede markedsvilkår, industriforstyrrelser og driftsudfordringer i 2023 arbejdede ZIM's exceptionelle hold modstandsdygtigt og ihærdigt mod at opnå driftsmæssig fortræffelighed og leverede det højeste serviceniveau for vores værdsatte kunder, siger Eli Glickman, der er administrerende direktør i ZIM, i regnskabet.

Fjerde kvartal bød på modgang for ZIM, om end tilbagegangen ikke var helt så stor som frygtet af analytikerne.

Omsætningen svandt ind med 45 pct. til 1,21 mia. dollar, hvilket var en spids under konsensus på 1,22 mia. dollar.

Til gengæld var der tale om et tab per aktie på 1,23 dollar, mens analytikerne havde frygtet et tab per aktie på 1,75 dollar.

Det justerede driftsunderskud endte på 49 mio. dollar mod ventet 173,2 mio. dollar. Året før viste samme post et plus på 585 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire