Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kina blokerer for amerikanske chips i regeringsudstyr - aktierne bakker

25/3 10:07

Chips fra de amerikanske producenter Intel og AMD vil blive holdt ude fra den kinesiske regerings computerudstyr som PC'er og servere.

Det skriver Financial Times.

Aktierne bakker i formarkedet mandag. AMD falder 1,8 pct. til 176,36 dollar, og Intel falder 2,8 pct. til 41,40 dollar. Futuren for Nasdaq 100-indekset, der er teknologidomineret og et udtryk for den generelle retning for det brede indeks, falder på samme tid 0,1 pct.

Tiltaget udspringer af retningslinjer, der blev meddelt i slutningen af sidste år om, at regeringsinstanser skal købe "sikre og pålidelige" processorer og operativsystemer.

Kina har i sine retningslinjer godkendt 18 processorer, der enten stammer fra Huawei eller det statsstøttede selskab Phytium - begge kinesiske selskaber.

De nye regler har også et sigte om at begrænse brugen af Microsoft Windows samt udenlandsk databasesoftware.

Tiltaget er et modsvar til amerikanske eksportrestriktioner mod Kina. USA har forbudt Nvidia og AMD at eksportere avancerede computerchips - heriblandt AI-chips - samt relevant udstyr til Kina.

Det kan ifølge Financial Times blive vanskeligt for Intel og AMD at komme på Kinas gode liste. For at komme i betragtning skal selskaberne indsende udførlige dokumentation og den bagvedliggende kode til gennemgang i Kina.

Forbuddet ventes at gøre et indhug i salget hos de to amerikanske selskaber, der sidder tungt på det globale CPU-marked. Intels salg i Kina udgjorde 27 pct. af toplinjen i 2023, hvilket gjorde Kina til Intels største marked det år, mens AMD's kinesiske salg udgjorde 15 pct. af omsætningen.

.\\˙ MarketWire