Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fisker dykker voldsomt på børsen - forhandlinger afbrudt

25/3 15:42

Elbil-producenten Fisker har mandag oplyst, at forhandlingerne med en unavngiven stor bilproducent er blevet afbrudt af den pågældende bilproducent.

Det sender aktien ned med mere end 28 pct. til 0,0897 dollar efter en times handel i USA. Aktien er i år faldet omkring 95 pct.

I sidste uge oplyste den kriseramte elbilproducent, at produktionen var sat på pause seks uger frem, da det danskstiftede selskab vil begrænse en ophobning i lagerbeholdningen og undgå at skulle begære sig konkurs.

Fisker misligholdt ugen før en rentebetaling på omkring 8,4 mio. dollar på et lån med udløb i 2026. I en indbereting fra Fisker blev det også oplyst, at Fisker risikerer ikke at kunne indfri lånet, og at selskabet "kan være nødt til at søge beskyttelse under relevante konkurslove". Det fremgik også, at Fisker vil rejse op mod 150 mio. dollar gennem en aftale med en långiver, der ejer konvertible obligationer med udløbet i 2025.

Det blev også oplyst, at elbilproducenten var i forhandlinger med "en stor bilproducent" om en mulig investering og et partnerskab med fælles udvikling. Der var ifølge kilder tale om japanske Nissan, skrev Bloomberg News.

Elbilproducenten har 4700 elbiler på lager med en anslået værdi på mere end 200 mio. dollar. Produktionspausen sker med henblik på at få ryddet ud i lagrene.

.\\˙ MarketWire