Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Apple droppede selvkørende biler - overvejer nu at satse på robotter

4/4 06:35

Apple har sat en række medarbejdere i gang med at analysere muligheden for at udvikle et nyt forretningsområde for "personlige robotter".

Det erfarer Bloomberg News fra unavngivne kilder.

Tanken er, at personlige robotter kan blive et af de kommende års helt store produktsucceser. Blandt andet skal elektronikkæmpens eksperter have udviklet en mobil robot, der kan følge folk rundt omkring i deres hjem, og en stationær robot, der kan bevæge forskellige skærme og visninger rundt.

Robotter kunne sikre Apple en mere central placering i forbrugernes hjem, og samtidig udnytte de mange fremskridt inden for kunstig intelligens. Der er dog ikke truffet nogen beslutninger om at bringe prototyperne videre til kunderne.

Koncernen, hvis aktie i år er dykket med 12 pct. til en markedsværdi på 2600 mia. dollar, mens S&P 500 er stegte med 9 pct., er under pres for at udvikle nye produkter, der kan sikre væksten fremadrettet. Især efter at selskabet tidligere i året kastede håndklædet i ringen og droppede den ellers stort anlagte udvikling af selvkørende biler.

Det var ellers fra analytikerside tidligere spået, at netop den produktkategori kunne løfte Apple op til en markedsværdi over 4000 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire