Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Stigende smittetal sender oliepriserne ned

12/1 07:48

Oliepriserne falder tirsdag morgen på bekymringer om stigende smittetal. Prisfaldet bremses dog af et ventet fald i de amerikanske olielagre for femte uge i træk.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 55,56 dollar mod 55,59 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 52,19 dollar mod 52,35 dollar natten til tirsdag. Mandag eftermiddag kostede en tønde 52,09 dollar.

Antallet af smittede med covid-19 oversteg mandag 90 mio. på verdensplan, viser en optælling foretaget af Reuters, mens lande verden rundt døjer med at skaffe vacciner og mulige forlængelse eller genindførsler af nedlukninger for at bekæmpe smitte med nye virusvarianter.

Japan planlægger ifølge Reuters at udvide sin undtagelsestilstand fra Tokyo til resten af landet for at inddæmme smitten, mens Kina er ved at implementere udgangsforbud i dele af landet.

- Jeg tror, at markedet hurtigt vil konkludere, at gårsdagens beskedne prisfald - givet at der er kontrol over virusspredningen i Kina - blot var et bip på radaren, skriver Stephen Innes, der er chefstrateg for globale markeder i Axi, i et notat ifølge Reuters. i både Kongressen og Repræsentanternes Hus,

Den kommende amerikanske præsident, Joe Biden, der overtager embedet den 20. januar med et demokratisk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, har lovet "billioner" af dollar til coronahjælpepakker.

De amerikanske olielagre faldt med al sandsynlighed for femte uge i træk sidste uge, viser en foreløbig optælling ifølge Reuters.

Tirsdag offentliggør industrigruppen American Petroleum Institute sine estimer for olielagrene, mens de officielle tal offentliggøres af det amerikanske energiministerium, EIA, onsdag eftermiddag.

Nordsøolien Brent kan stige til 65 dollar per tønde, vurderer Goldman Sachs ifølge Reuters, da den ventes understøttet af saudiarabiske produktionsnedskæringer samt implikationerne ved magtskiftet i USA.

Guld- og kobberpriserne stiger tirsdag morgen, hvor en troy ounce guld koster 1857,09 dollar mod 1848,77 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber samtidig 7977 dollar mod 7876 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS