Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo: FDA returnerer ansøgning om udvidet markedsføring af Ozempic

23/3 06:34

Novo Nordisk har fået afslag fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, om en udvidet markedsføringstilladelse for Ozempic.

Det oplyser Novo mandag aften.

Ansøgningen blev sendt ind den 20 januar i år. Men FDA kræver yderligere oplysninger, inden en tilladelse kan gives.

Novo Nordisk har i forvejen i USA fået godkendt Semaglutide - eller Ozempic, som midlet markedsføres under - i doser af 0,5 milligram og 1,0 milligram til behandling af type 2-diabetes.

Men medicinalkoncernen forsøger nu at introducere en ny dosis på 2,0 milligram, der gives en gang om ugen.

Ansøgningen til FDA kom i kølvandet af en ansøgning til de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, som Novo Nordisk indleverede i december.

Novo venter at søge igen i andet kvartal 2021.

/ritzau/FINANS