Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo/børshuse: Forsinkelse gør kun lille indhug i værdiansættelse

23/3 12:09

Forsinkelsen af Novo Nordisks højdosisudgave af Ozempic i USA giver kun mindre skrammer, når det kommer til værdiansættelsen af aktien.

Det vurderer børshusene UBS og SEB ifølge PLX.AI.

Meldingen kommer, efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, mandag aften meddelte, at det mangler yderligere information, og at styrelsen derfor ikke vil færdigbehandle ansøgningen om markedsføringstilladelse til Novos højdosisudgave af Ozempic.

Ifølge UBS er der tale om en sjælden fodfejl fra Novo, om end der kun er tale om et midlertidigt problem, da det ser ud til, at Novo har de nødvendige data til at imødegå FDA's krav.

Novo signalerede da også mandag, at der er tale om en forsinkelse, der måles i måneder. Selskabet regner nu med at genindsende registreringsansøgningen i andet kvartal. Oprindeligt blev den nu returnerede ansøgning indsendt den 20. januar.

Ifølge SEB har forsinkelsen da heller næppe relation til de kliniske data, der er opnået i studierne af højdosisudgaven.

Forsinkelsen betyder dog, at Novo ikke får højdosisudgaven af Ozempic på markedet i år, men det betegnes som om en mindre skuffelse, der ikke ændrer væsentligt ved investeringscasen.

Aktien i Novo falder tirsdag middag 1,3 pct. til 437,50 kr.

/ritzau/FINANS