Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ambu og Bavarian er stadig de mest shortede herhjemme

5/10 11:46

Årets værste og bedste C25-aktie er ved udgangen af september stadig nummer et og to på listen over de mest shortede aktier på børsen i København.

Det viser en opgørelse fra Finanstilsynet.

Ligesom det var tilfældet i august, er det stadig Ambu, der er den mest shortede, det vil sige den aktie, som flest har fordel af vil falde i værdi. Og lige efter følger igen Bavarian.

Shortinvestorerne har samtidig skruet op for deres satsning i begge aktier. I Ambu er det nu 7,1 pct. af aktiekapitalen, som er shortet, mod 6,3 pct. ved udgangen af august. De tilsvarende tal for Bavarian er 4,8 pct. mod 4,5 pct. måneden før.

Investorer, der shorter en aktie, låner aktier i et selskab som sælges i håb om, at de kan købes tilbage til en lavere kurs senere. Herefter leveres de lånte aktier tilbage til långiveren, mens låntageren scorer differencen i gevinst - minus kurtage og et eventuelt lånegebyr.

Derfor giver strategien også tab, hvis kurserne stiger, mens den kan give gevinster, når aktien falder i værdi.

Derfor har det formentlig også været lettere for shortinvestorerne at hente gevinster på deres positioner i Ambu, der har givet et negativt afkast på 32 pct., og har klaret sig værst af samtlige C25-aktier i år.

Helt modsat forholder det sig med Bavarian, der har klaret sig bedst af alle C25-aktier i år og har leveret et afkast på 62 pct.

Ny på listen over de ti mest shortede aktier er i øvrigt det lille it-selskab Cbrain, der er steget 78 pct. i år. Her er 1,1 pct. af aktiekapitalen shortet.

De mest shortede danske aktier i september. Kun positioner over 0,2 pct. af aktiekapitalen er medregnet:

Selskab
Andel af aktiekapitalen shortet
Ambu
7,1
Bavarian
4,8
FLSmidth
3,9
Zealand Pharma
3,5
ISS
3,1
Chr. Hansen
2,4
Maersk Drilling
2,0
GN
1,8
Lundbeck
1,5
Cbrain
1,1

.\\˙ MarketWire