Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ambu: Nedjusterer forventningerne - fragtforsinkelser gør ondt - GENT

6/10 06:34

Medicoselskabet Ambu har tirsdag aften nedjusteret sine forventninger til hele regnskabsåret 2020/21, efter at udviklingen i fjerde kvartal har været ramt af de globale udfordringer for fragt, hvilket har påvirket salget og indtjeningen i Core-forretningen.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

Ambu regner derfor nu med en samlet organisk vækst i hele regnskabsåret på omkring 16 pct. mod førhen omkring 17 pct.

Indtjeningsmarginen, EBIT, ses lande på 8,5-9,0 pct. mod førhen ventede omkring 10 pct.

Core-forretningen omfatter produkter inden for anæstesi, monitorering og diagnostik.

Det samlede salg af endoskoper blev dog bedre end førhen lovet, da det endte på 1,525 mio. enheder mod lovede 1,4 mio. enheder, hvilket svarer til en volumenvækst på 41 pct.

- Disse forsinkelser har reduceret vores evne til at levere på vore kundeordrer, hvilket resulterer i, at vi slutter året med ordrebog på Core-produkter, som vi forventer at afsende i første halvår af 2021/22, skriver Ambu i sin meddelelse.

- Udover det har forsinkelserne krævet en større anvendelse af luftfragt end ventet, hvilket har øget vores distributionsomkostninger i fjerde kvartal 2020/21 til et højere niveau end planlagt.

De øgede omkostninger til fragt ses blive på cirka 75 mio. kr., hvilket vil trække EBIT-marginen ned med 1,9 pct.point, oplyses det.

Salget af visualiseringsprodukter er ikke påvirket af fragtudfordringerne, da Ambu her anvender luftfragt, og området ses således opleve en organisk vækst i hele regnskabsåret på 31 pct.

I fjerde kvartal alene voksede visualisering organisk med hele 37 pct. til 390.000 endoskoper.

- Salgspriserne inden for visualiseringssegmentet er fortsat stabile og variationer på det samlede niveau er hovedsageligt drevet af geografi og produktmiks, hedder det.

I fjerde kvartal endte omsætningen i Ambu på 1027 mio. kr., viser de foreløbige regnskabstal også, mod 871 mio. kr. i samme periode året før. Det svarer til en vækst på 18 pct. Det var især visualisering, som drev den fremgang med et plus på 37 pct. til 540 mio. kr., mens Core leverede en vækst på 2 pct. til 487 mio. kr.

Set henover regionerne voksede salget i Nordamerika med 18 pct. til 493 mio. kr., mens det i Europa gik op med 11 pct. til 375 mio. kr. I den øvrige verden var væksten stærkest med 36 pct., men fra et lavere leje, til 159 mio. kr.

.\\˙ MarketWire