Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ambu/CEO: Gastro åbner for større marked end alle andre til sammen -NY

9/11 09:10

Ambu har udsigt til bedring i det kommende forskudte regnskabsår, hvor blandt andet en bedring af coronapandemien er ventet.

Samtidig er der i år ventet lanceringen af Ambus nye endoskop, Ascope Gastro, der vil åbne op for et marked, der er større end alle andre markeder, som medicoselskabet er på, til sammen.

Det siger Juan Jose Gonzalez, der er administrerende direktør i Ambu, til MarketWire, efter at medicoselskabet er kommet med årsregnskab for det forskudte regnskabsår 2020/21.

Året har budt på udfordringer for Ambu, der har været påvirket af den fortsatte coronapandemi og udfordringer med forsyningskæderne.

Ambu afventer lige nu godkendelse af sit endoskop Ascope Gastro og enheden Abox 2 fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

Særligt Ascope Gastro kan åbne nye og afgørende døre, lyder det.

- Den vigtigste ting ved Gastro er, at markedet er større end alle andre markeder, vi er på, til sammen, siger Juan Jose Gonzalez til MarketWire.

- Så muligheden for at komme ind på det marked vil også være meget vigtigt for selskabet, fortsætter han.

Lige nu afhænger timingen af lanceringen dog udelukkende af FDA, der ventes at godkende endoskopet til brug i USA i løbet af 2021/22.

KONSERVATIVE FORVENTNINGER TIL 2021/22

Ambu ser i det kommende forskudte regnskabsår en organisk vækst i niveauet 15-19 pct. og en overskudsgrad (EBIT) på 7-9 pct. mod en realiseret organisk vækst i 2020/21 på 16 pct. og en overskudsgrad på 8,5 pct.

Forventningerne er imidlertid underlagt en række forudsætninger: En fortsat bedring i coronapandemien på Ambus kernemarkeder samt en normalisering af efterspørgslen på ikke-akutte operationer i 2021/22 og en gradvist bedring af det globale fragtmarked og råvarepriserne i 2022/23.

Medicoselskabets forventninger til sit regnskabsår er konservative, lyder det fra topchef Juan Jose Gonzalez over for MarketWire.

- Det er kerneforudsætningerne bag vores strategi, og dem er vi komfortable ved, lyder det.

Imod sædvane er Ambu ikke kommet med forventninger til endoskopsalget i 2021/22, men ifølge topchefen kan der også i år ses frem til en "meget stærk vækst i volumen", båret af divisionen Visualization.

.\\˙ MarketWire