Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sampension: Omikron medførte fald i danskernes aktieformuer

5/1 09:19

Danskernes aktieformuer faldt med 9 mia. kr. i november, viser nye tal fra Nationalbanken.

Således var værdien af danskernes direkte aktiebeholdning på 617 mia. kr. i november mod 626 mia. kr. i oktober.

Faldet i november skal ses i lyset af, at aktieformuerne har sat rekord i otte måneder i 2021, og at formuerne alene fra september til oktober voksede med hele 28 mia. kr., skriver Sampension.

- (I november, red.) medførte fundet af omikron-varianten i Sydafrika i slutningen af måneden store fald på aktiemarkederne verden over, hvor blandt andet danske aktier klarede sig uvant ringe, siger Philip Jagd, aktiechef i Sampension.

Danskernes aktieformuer nåede sidste år nye højder måned efter måned, i takt med at aktiemarkederne vandt, hvad de har tabt under pandemien, tilbage.

Selv om 2021 samlet set har været et stærkt år for aktieinvestorerne, kan man ikke forvente afkast i samme størrelse på aktiemarkederne i 2022.

- For med centralbankernes annoncerede neddrosling af deres obligationsopkøb er der udsigt til rentestigninger i løbet af åre, siger aktiechefen.

Det vil ifølge Philip Jagd lægge en dæmper på aktiemarkederne i det nye år, hvor corona fortsat ventes at skabe usikkerhed.

Aktiechefen mener, at man som privatinvestor har god grund til at give aktieporteføljen et gennemsyn, eftersom danske privatinvestorer generelt har en betydelig andel af aktier, som er meget følsomme over for rentestigninger.

Han råder til, at man med fordel kan kigge mod de såkaldte valueaktier, som er de mest modstandsdygtige mod stigende renter.

.\\˙ MarketWire