Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Nike i dyk fra åbning efter sænket anbefaling

10/1 16:17

Amerikanske Nike er mandag eftermiddag i fald kort efter børsåbning i USA, hvilket sker i kølvandet på en sænket anbefaling af finanshuset HSBC.

Aktien falder 4,1 pct. til 150,59 dollar.

Det fremgår af Bloomberg News.

HSBC har sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" og samtidig sænket kursmålet til 182 dollar fra 184 dollar.

Analytikeren bag den sænkede anbefaling begrunder vurderingen af aktien med, at efterspørgslen i Kina, der er et af selskabets største markeder, er dalet det seneste år.

I 2021 omsatte storproducenten af sportstøj for 24 pct. mindre i september, oktober og november sammenlignet med samme periode året før.

Topchef i Nike, Matthew Friend, forklarer ifølge Bloomberg News, at det dårligere salg skyldes betydelige forstyrrelser i forsyningskæden grundet nedlukninger af producentens fabrikker i Vietnam.

Til sammenligning solgte den tyske konkurrent Adidas for 15 pct. mindre set i forhold til samme periode sidste år. Hvilket har fået HSCB-analytiker Erwan Rambourg til også at sænke anbefalingen af den aktie til "hold" fra "køb" og kursmålet til 280 euro fra 305 euro.

Adidas-aktien går 1,2 pct. tilbage til 244,45 euro på børsen i Tyskland.

.\\˙ MarketWire