Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Biogens nedtur smitter negativt af på Lilly

12/1 11:55

Det amerikanske medicinalselskab Biogen er kommet i kraftig modvind, efter at den statslige sygesikring Medicare tirsdag indskrænkede dækningen af Biogens kontroversielle Alzheimers-middel, Aduhelm.

Og nedturen rammer ikke blot Biogen, men smitter ifølge Bloomberg News af på Eli Lilly, der også arbejder på udviklingen af et middel til behandling af Alzheimers sygdom.

Biogen falder onsdag 9 pct. i formarkedet, mens Eli Lilly ligger 1,8 pct. lavere. Schweiziske Roche, der også er aktiv inden for Alzheimers sygdom, taber 1,5 pct.

Nedturen kommer, efter at sygesikringen Medicare tirsdag aften meddelte, at den offentlige dækning af Biogens Aduhelm fremover kun er for folk, der deltager i medicinske studier.

Beslutningen er truffet, fordi der er risiko for skadelige bivirkninger ved brugen af Aduhelm, selv om midlet også kan bedre sygdommen i nogle tilfælde.

- Bivirkningerne kan strække sig fra hovedpine, svimmelhed og fald til andre alvorlige komplikationer som hjerneblødninger, siger Dr. Lee Fleischer, der er medicinsk chef hos Centers for Medicare & Medicaid Services - den offentlige sygekasseordning - i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Selve godkendelsen af Alzheimers-midlet i USA var også noget kontroversiel.

Kort efter, at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, godkendte midlet i juni, valgte flere medlemmer af en ekstern ekspertgruppe, der rådgiver FDA om godkendelserne, således at trække sig i protest.

Forinden havde ekspertpanelet med stemmerne 8-1 afgjort, at det ikke mente, at et enkelt succesrigt studie var nok til at bevise, at midlet har effekt.

I Europa anbefalede sundhedsmyndighedernes ekspertpanel i december, at EU-Kommissionen afslår en godkendelse af Aduhelm.

Herhjemme er Lundbeck, der arbejder på et middel til behandling af agitation i forbindelse med Alzheimers sygdom, onsdag gået fri af nedturen i branchen og stiger 0,8 pct. til 166,25 kr.

.\\˙ MarketWire