Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DAB opjusterer overskud før skat og giver 2022-forventning - NY

14/1 12:22

Danske Andelskassers Bank (DAB) opjusterer forventningerne til årets resultat før skat for 2021 til cirka 202 mio. kr. fra tidligere 165-195 mio. kr.

Opjusteringen har baggrund i en tilfredsstillende udvikling i kursreguleringerne og nedskrivningerne. Derudover bidrager en tilfredsstillende udvikling i den egentlige bankforretning med øgede indtægter, forklarer banken.

Basisindtjeningen forventes at blive cirka 107 mio. kr. Tidligere var der udmeldt et interval på 95-115 mio.kr.

- Vi oplever forsat en meget positiv udvikling i bankens kerneforretning med øget aktivitet og øgede indtægter. Samtidig er nedskrivningsniveauet lavt og kursreguleringerne er positive.

- Det er nu sjette gang, banken har opjusteret forventningerne til 2021, hvilket vidner om, at de mange tiltag vi har igangsat for at udvikle vores kerneforretning, kombineret med forbedret bonitet af bankens udlånskunder og gunstig udvikling på de finansielle markeder, også ses i resultaterne, siger administrerende direktør Jan Pedersen i meddelelsen.

Samtidig oplyses, at banken for indeværende år venter en basisindtjening i intervallet 80-120 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 80-140 mio. kr.

.\\˙ MarketWire