Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sydbank præciserer forventninger og giver 2022 forventning - NY

14/1 14:51

Sydbank præciserer forventningerne for året og udmelder forventninger til 2022.

Det fremgår af en meddelelse fra banken.

Sydbank ser nu et overskud efter skat på cirka 1400 mio. kr. for 2021, hvilket er den øvre ende af det tidligere udmeldte interval fra oktober på 1300-1450 mio. kr.

Banken forklarer, at fjerde kvartal har været kendetegnet ved en fortsat udlånsvækst, stram omkostningsstyring og positiv udvikling i kundernes økonomiske situation.

Den positive udvikling i kundernes økonomiske situation har for fjerde kvartal 2021 medført nettotilbageførsel af nedskrivninger på 104 mio. kr., oplyses det. Nedskrivningerne for hele året udgør dermed en samlet nettotilbageførsel på 415 mio. kr.

Den anden vej trækker en udgiftsførsel på 117 mio. kr., svarende til den resterende del af de aktiverede omkostninger i forbindelse med en ny kapitalmarkedsplatform, hvor den fælles udvikling på Bankdata blev afsluttet i 2021.

I slutningen af kvartalet er det ledelsesmæssige skøn vedrørende corona på 325 mio. kr. fra 2020 uændret.

I 2022 venter fortsat gode konjunkturer og som følge deraf fortsat lave nedskrivninger.

Der ventes et nettooverskud skat i intervallet 1150-1450 mio. kr.

Sydbanks årsrapport for 2021 offentliggøres 2. marts.

.\\˙ MarketWire