Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

KORR: Novo Q4: Sigter over analytikernes prognose for 2022 - NY

2/2 08:34

(Retter sammenligningstal i første afsnit.)

Novo Nordisk ser lavere vækst i 2022 end i det netop afsluttede regnskab. Medicinalkoncernen spår en vækst i omsætningen på 6-10 pct. i lokal valuta mod 14 pct. sidste år. Driftsresultatet ses stige 4-8 pct. ligeledes målt i lokal valuta mod en fremgang på 13 pct. sidste år.

Det fremgår af årsregnskabet.

Analytikere havde inden regnskabet forudset en vækst på toplinjen på 7,8 pct. målt i lokal valuta og en fremgang i driftsresultatet på 5,4 pct.

Væksten i kroner venter Novo bliver henholdsvis 5 og 7 procentpoint højere end i lokal valuta målt på omsætning og driftsresultat.

Målt i kroner signalerer Novo dermed nu en vækst i omsætningen på 11-15 pct. og en vækst i driftsresultatet på ligeledes 11-15 pct.

Forventningerne overgår analytikerforventningerne ifølge estimater indsamlet af Novo Nordisk blandt 28 analytikere inden opjusteringen.

I faktiske tal venter Novo Nordisk ifølge MarketWires beregninger en omsætning i 2021 på 156,3-161,9 mia. kr. mod analytikerforventningen på 153,4 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Novo selv inden regnskabet.

Resultatet af primær drift signaleres i størrelsesordenen 65,1-67,4 mia. kr. mod analytikernes forventning om 64,2 mia. kr., mens bundlinjen indikeres i intervallet 48,6-51,7 mia. kr. mod estimeret 50,4 mia. kr. blandt analytikerne.

De finansielle nettoudgifter ses lande på omkring 2,8 mia. kr. Investeringer i faste anlægsaktiver ventes at udgøre omkring 12 mia. kr., af- og nedskrivninger ventes at blive cirka 6,5 mia. kr., mens de frie pengestrømme ses udgøre 50-55 mia. kr.

Den effektive skattesats ventes desuden at ligge i intervallet 20-22 pct., oplyser Novo Nordisk.

.\\˙ MarketWire