Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo/CEO: Har forbedret intern fyldekapacitet for Wegovy

2/2 09:25

Novo Nordisk har siden kort før jul arbejdet hårdt på at optimere sin interne fyldekapacitet for vægttabsmidlet Wegovy med henblik på at kunne møde så stor en del af efterspørgslen som muligt. Og der er sket fremskridt.

- Vi venter nu, at den interne kapacitet i første halvår af 2022 vil være tæt på efterspørgslen på omkring 20.000 recepter, som vi så i det amerikanske marked mod slutningen af 2021. Det er en forbedring fra oprindeligt kommunikeret 60-90 pct., siger administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen onsdag på en telekonference for pressen.

Alt i alt venter Novo dog stadig først at kunne møde den fulde efterspørgsel efter vægttabsmidlet Wegovy i USA i andet halvår 2022, da produktionen i øjeblikket ikke rækker til nye patienter.

UNDERLEVERANDØR VENTES AT KUNNE PRODUCERE I FØRSTE HALVÅR

Problemerne med produktionen af Wegovy opstod kort før jul. Her kom en underleverandør i de amerikanske sundhedsmyndigheders søgelys på grund problemer forbundet med "god fremstillingspraksis" på en fabrik i Europa. Underleverandøren har derfor midlertidigt stoppet produktionen, mens problemerne løses.

Frem til da må Novo derfor nøjes med sine egne begrænsede påfyldningskapacitet, som kan bruges til Wegovy i USA, frem til underleverandøren er oppe at køre igen. I forvejen laver Novo selv det aktive stof og pakker også midlet, når det er fyldt på penne.

- Vi har nu lagt en køreplan for at tilføje yderligere påfyldnings-sites, så vi vil gradvis se mere og mere kapacitet i drift, som kan understøtte produktionen af Wegovy, og vi har ret stor tiltro til, at når vi når andet halvår vil vi kunne møde efterspørgslen i USA. Det betyder også, at produktionen hos underleverandøren vil starte op i løbet af første halvår, så leverancerne vil være i markedet i andet halvår, uddyber Lars Fruergaard Jørgensen.

SKUFFENDE SALG I FJERDE KVARTAL

Novos salg af vægttabsmedicin er udset som en af de væsentlige vækstlokomotiver i de kommende år, men salget skuffede i fjerde kvartal. Her solgte Wegovy og forgængeren Saxenda for sammenlagt 2459 mio. kr. mod ventet 2818 mio. kr. blandt analytikere, som Novo har indhentet estimater fra.

Hvordan salget er fordelt mellem Saxenda og Wegovy, ønsker Lars Fruergaard Jørgensen ikke at løfte sløret for.

- Men jeg kan sige, at vi ser et meget stærkt momentum for Saxenda i International Operations (uden for Nordamerika, red), siger han.

.\\˙ MarketWire