Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Novo Nordisk/Jyske Bank: Anbefaling hæves til "køb" fra "hold"

3/2 09:24

Novo Nordisk har fået hævet anbefalingen til "køb" fra "hold" og kursmålet til 775 kr. fra 720 kr. af Jyske Bank.

Det skriver banken i en analyse.

Kurs- og anbefalingsløftet kommer, dagen efter at Novo Nordisk har fremlagt regnskab for fjerde kvartal og 2021, hvor prognosen for 2022 også blev luftet.

Novo Nordisk præsterede over analytikernes forventninger i fjerde kvartal, og forventningerne var ligeledes bedre, end det var ventet. Forventningerne lyder på en omsætningsvækst på 6-10 pct. i lokal valuta og en indtjeningsvækst i lokal valuta på 4-8 pct.

- Novo leverede en guidance, som gjorde vores bekymringer til skamme, skriver analytiker Henrik Hallengreen Laustsen, der er senioranalytiker i Jyske Bank, i analysen.

Det er samtidig svært at se kortsigtede risikoelementer i aktien som følge af positivt nyt om Wegovy-produktionen, og det får Jyske Bank til at hæve anbefalingen til "køb".

Novo Nordisk-aktien falder torsdag morgen 1,0 pct. til 693,70 kr. på børsen i København. Onsdag steg aktien dog 4,4 pct.

.\\˙ MarketWire