Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Blandet udvikling med lav volumen

28/6 06:32

De asiatiske aktiemarkeder viser blandet udvikling tirsdag efter mandagens negative afslutning på Wall Streets handelssession.

Samtidig lægger en U-vending i de amerikanske aktiefutures til negativt territorium en dæmper på entusiasmen på de asiatiske aktiebørser.

- Der er en klar mangel på overbevisning hos investorerne med små handelsvolumener, der underbygger forventningerne om et udmattet marked med store kursfald, der vil blive bogført i det her kvartal. Det er på trods af de store gevinster, der blev registreret i sidste uge, siger Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney til AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan viger 0,7 pct., og de amerikanske aktieindeksfutures indikerer fald i de tre store aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

De japanske indeks ligger uens og visse investorer er på tilbudsjagt efter de seneste fald.

- Udenlandske investorer solgte markant ud af japanske aktier i tredje uge af juni, så nu et godt tidspunkt at købe dem tilbage, siger investeringschef Hideyuki Suzuki fra SBI Securities i Tokyo til AFP.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 0,2 pct., mens det brede Topix-indeks ligger med et minus på 0,2 pct.

De kinesiske investorer har vendt en negativ morgen til det mere positive.

Shanghai Composite stiger 0,1 pct., og CSI 300 øger ligeledes 0,1 pct.

Hongkongs børs er modsat negativ med et drop i Hang Seng-indekset på 0,6 pct.

Blandt de øvrige asiatiske børser er der et minus i Taiwans Taiex-indeks på 0,8 pct., Kospi-indekset i Seoul viger 0,2 pct., hvilket også gælder for Singapores Strait Times-indeks.

Det australske ASX-indeks ligger modsat med med et plus på 0,5 pct. i Sydney.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,2
Topix+0,2
Hongkongs Hang Seng-0,6
China Shanghai Composite+0,1
China CSI 300
+0,1
Taiwan Taiex-0,8
Sydkoreas Kospi-0,2
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI-0,2
Sydney ASX 200+0,5

Indeksværdi klokken 5.00.

.\\˙ MarketWire