Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Mærsk, Ambu og Parken

26/8 06:32

BØRSEN

DANSKERNES REALLØN FÅR STØRSTE SMÆK SIDEN 1950
Hvor stort et reallønstab oplever danskerne egentlig i 2022? Den bedste sammenligning er Besættelsen og Koreakrigen, viser tal . (Forside, side 6-7)

CHEFSTRATEG EFTER KURSHOP: SUR STEMNING VENTER FORUDE
Amerikanske selskabers tårnhøje indtjening kan blive ofret i kampen for at få inflationen ned, og det kan gøre ondt på aktier . (Side 10)

MÆRSKS MILLIARDHANDEL GÅR I VASKEN
Mærsk havde indgået en aftale med det kinesiske containerfirma China International Marine Containers (Cimc) om at sælge forretningen for 6,3 mia. kr., men selvom aftalen er blevet underskrevet for længst, lykkes det alligevel ikke at få afhændet forretningsdivisionen. (Side 14)

GASPRISER OG RUSSISK EXIT TYNGER INDUSTRIKONCERN

Høje omkostninger til råvarer, komponenter og gas har tynget den danske industrikoncern Topsoe, der er i fuld gang med at hæve priserne. (Side 16)

AMBU-TOPCHEF INDRØMMER AT HAVE OVERESTIMERET MARKEDET

Markedspotentialet på engangsendoskoper er stort, men det ligger længere ude i horisonten end den tidligere Ambu-ledelse forudså, siger Britt Meelby Jensen . (Side 28)

VÆKSTTEMPOET AFTAGER HOS DANSK HØREAPPARATKÆMPE

En markedsopbremsning har ramt de globale høreapparat- producenter. Det skaber dog ikke stor bekymring hos WS Audiologys topchef. (Side 30)

NORWEGIAN-TOPCHEF VIL JAGTE FLERE ERHVERVSKUNDER

Lavprisselskab overvejer flere tiltag for at holde på sine nye erhvervskunder ovenpå SAS-krise . (Side 34)

REKORDERNES TID ER VED AT RINDE UD FOR UDBYTTERNE

Udbyttebetalingen i andet kvartal er over niveauet før pandemien, men kapitalforvalter venter modvind på kort sigt . (Side 38)

BERLINGSKE BUSINESS

MCDONALD’S SERVERER RUSSISKE FISK TRODS BOYKOT AF RUSLAND

Burgerkæden McDonald’s trak sig ud af Rusland i protest mod Putins invasion af Ukraine. Men deres burgere rundt om i verden indeholder russiske fisk, der købes gennem en dansk fiskerivirksomhed. Politikere er kritiske, selvom det ikke er ulovligt. (Forside, side 4-5)

FCK SIGTER MOD REKORDREGNSKAB EFTER CHAMPIONS LEAGUE-TRIUMF

For kun femte gang i klubbens historie skal FCK spille med i Champions League, og det har allerede fået ledelsen i Parken Sport & Entertainment til at reagere med en opjustering på årsregnskabet for 2022. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PENGENE VÆLTER IND HOS NYKREDIT – MEN LÅNERNE MÅ SE LANGT EFTER LAVERE PRISER

Kunder med lån i Nykredit og Totalkredit skal ikke vente lavere priser på boliglån foreløbig, selv om koncernen skovler penge ind i øjeblikket. Først skal selskabets ejer, Forenet Kredit, opfylde en aftale med Finanstilsynet om at polstre sig yderligere. (Forside, side 6-7)

SYDBANK ÅBNER FOR UDELUKKENDE DIGITAL RÅDGIVNING

Sydbank åbner en 100 pct. digital filial, hvor kunderne kan mødes med deres rådgiver hele ugen. Målet er, at 150.000 kunder takker ja til skærmmøder. (Side 4)

MÆRSK GÅR GLIP AF MILLIARDER: HANDEL MED KINESERE GÅR I VASKEN

Mærsk stod til at få over 7 mia. kr. i kassen for et salg af sin containerproducent. Men nu er handlen gået i vasken i sidste øjeblik. (Side 7)

PENSIONSKUNDER I VELLIV BLEV RAMT AF MILLIARDTAB

Pensionsselskabet Velliv er kommet igennem årets første seks måneder med et negativt afkast på lidt over 37 mia. kr. (Side 8)

HØJ VÆKST I NORWEGIAN PRESSER SAS

Det norske lavprisselskab flyver fortsat med underskud på driften, men økonomien er i bedring. Ærkerivalen til SAS vil øge kapaciteten markant og har fået attraktive aftaler. (Side 18)

NATURGASPRISEN SÆTTER ATTER REKORD

Europa står foran en brutal vinter, hvis energipriserne fortsætter med at stige. (Side 20)

NETCOMPANY GÅR PLANKEN UD

Benhårdt fokus på at nå årets ambitiøse budgetter kan spænde ben for topchef André Rogaczewskis evne til skabe værdi i Netcompany på længere sigt. (Side 24)

.\\˙ MarketWire