Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS/Nordnet: Forward giver risiko for aktieudvanding

29/8 08:38

SAS' transformationsplan, Forward, kan blive en dyr omgang for luftfartsselskabet, der i øjeblikket betaler dyrt for finansiel rådgivning under sin konkursbeskyttelse i USA.

Også for aktionærerne vil SAS Forward kunne mærkes, da planen vil udvande aktien betydeligt, lyder vurderingen fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar.

SAS fremlagde i sidste uge sit regnskab for tredje kvartal af 2021/22 - det 11. kvartalsregnskab i træk med underskud. Flere udfordringer ventes ifølge Per Hansen, der peger på svigtende passagertal i august og september som følge af usikkerhed efter pilotstrejken.

Også høje brændstofpriser presser SAS. Det hjælper heller ikke, at den amerikanske dollar i øjeblikket er på sit stærkeste niveau i 20 år, da brændstof og leasingydelser betales i dollar.

Derudover går det skandinaviske luftfartsselskab fortsat gennem en restrukturering med dertilhørende dyr finansiel rådgivning.

TRANSFORMATION VIL UDVANDE AKTIERNE

SAS har indtil videre sikret sig mellemfinansiering, indtil selskabet udsteder nye aktier som led i transformationsplanen Forward, der skal sænke omkostningerne og øge fleksibiliteten samt agiliteten i selskabet.

Udstedelsen af nye aktier risikerer at udvande SAS-aktien, der senest blev handlet i kurs 0,46 kr., betydeligt.

Flere analytikere og investorer mener ifølge Per Hansen, at prisen på de nye aktier vil afspejle, at SAS er i en svær situation.

- Min fornemmelse er, at de private investorer fokuserer på fremtiden, men meget vel kan undervurdere eller ignorere forudsætningen for rekapitalisering: At de nuværende ejere kun kommer til at eje en meget lille del af det fortsættende SAS, skriver investeringsøkonomen.

Han advarer om, at investorerne kan have for travlt med at se muligheder uden at overveje SAS' økonomiske situation.

.\\˙ MarketWire