Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Carlsberg, Novo Nordisk og SAS

2/9 06:32

BØRSEN

UNFAIR REGLER TVINGER TECH-KOMET UD

Fintech-virksomheden Pleo raser over danske skatteregler, som risikerer at tvinge selskabet til udlandet. Koncernen vil børsnoteres i 2025 – men ikke i Danmark. (Forside, side 6-7)

ATP HAR REDUCERET ANDEL AF AKTIER KRAFTIGT

Mens markederne er styrtdykket, har ATP måttet sælge ud af noterede aktier for at nå laveste risikoniveau i årevis. (Side 2)

ATP SÆLGER RUB OG STUB I LUNDBECK

Lundbeck har mistet pensionskassen ATP som investor efter medicinalkoncernens opsplitning i to aktieklasser. (Side 4)

PRISHOP HAR RAMT GRUNDFOS HÅRDT

Prisstigninger presser indtjeningen i Grundfos. Men ifølge Grundfos skal man ikke altid spare sig ud af bekymringerne. (Side 8)

NOVO NORDISK KØBER BIOTEKSELSKAB FOR 8,2 MIA. KR.

Med et opkøb på over 8 mia. kr. styrker Novo Nordisk puljen af kandidater inden for sjældne blodsygdomme. (Side 10)

HÅRD KRITIK AF GRØN FOND: INGEN KAN GENNEMSKUE RISICI

En række eksperter kritiserer firmaet The Many for at love 20 pct. i årligt afkast til helt almindelige privatinvestorer på et ekstremt uigennemskueligt projekt. (Side 18-9)

AKTIECHEF: JOBMARKEDETS SORTE SKYER KAN RAMME AKTIER

Styrken er ved at bøje af på det amerikanske jobmarked, og det kan være et dårligt varsel for aktieafkastet, lyder det. (Side 36)

STATENS MILLIARDINDSKUD I SAS BARBERET HÅRDT NED

Aktiekøb og lån for 6,2 mia. kr. i klemme i SAS-krisen – men statens ejerandel er kun 600 mio. værd på børsen. (Side 38)

BERLINGSKE BUSINESS

DEN SVÆRESTE BESLUTNING CARLSBERG-TOPCHEF NOGENSINDE HAR TRUFFET

Carlsberg-topchef Cees ’t Harts tunge beslutning om at forlade Rusland var både dramatisk og kompliceret, hvor otte bryggerier, over 8.000 ansatte, værdier for milliarder og et globalt image stod på spil. (Foride, side 6-9)

SUCCESFULD DSV-TOPCHEF SKABER FUNDAMENTET UNDER VORES VELFÆRDSSAMFUND

Danske virksomheder buldrer frem i ufatteligt tempo. Det er hovedkonklusionen, når man kigger på listen over Danmarks 1000 største virksomheder. Uden succesfulde virksomheder, ingen velfærdsstat. (Side 2)

DANSKE GIGANTER STYRER MOD NYE FARER EFTER VILD VÆKST

De 1000 største danske virksomheder buldrer frem. Aldrig nogensinde er omsætningen vokset i et tempo, som det skete i 2021. Men nu bevæger virksomhederne sig ind i en fremtid fyldt med mørke skyer, og hvor problemer fra alle sider truer. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DEN DANSKE HAVBUND ER BLEVET DET NYE KLONDIKE

Den grønne guldfeber er ved at brede sig i de danske farvande. Investorer står i kø for at opføre havvindmølleanlæg uden om de statslige udbud. Copenhagen Energy åbner endda for at sende milliarder i statskassen for at få lov at bygge. (Forside, side 6-7)

EGETÆPPER FORDOBLER OVERSKUD

Tæppeproducent Egetæpper – eller Ege Carpets, som virksomheden brander sig internationalt – har haft et forrygende salg i regnskabsåret 2021/22. Ege Carpets omsatte for næsten 1,1 mia. kr., hvilket var en stigning på 19 pct. (Side 2)

RUSLAND-EXIT RAMMER GRUNDFOS HÅRDT

Salget i pumpekoncernen Grundfos er gået over stok og sten i første halvår. Til gengæld er indtjeningen hårdt ramt. (Side 10)

ATP HAR MISTET 56,6 MIA. KR. PÅ SEKS MÅNEDER

Store tab på de finansielle markeder har udhulet det bonuspotentiale, som ATP skal bruge på at inflationssikre fremtidens pensionsudbetalinger. (Side 10)

ANGSTEN FOR RECESSION HAR GREBET OLIEMARKEDET

Olieprisen er nu tilbage på niveauet før Ruslands invasion af Ukraine. Stærke markedskræfter trækker i hver deres retning. (Side 18-19)

.\\˙ MarketWire