Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo/Sydbank: Lilly får stærkt start med nyt diabetes- og fedmehåb

1/11 12:03

Det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly har fået en rigtig lovende start på salget af det nye store lægemiddelhåb Tirzepatid, der markedsføres som Mounjaro - i første omgang i behandling af type 2-diabetes.

Sådan lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

Mounjaro er en konkurrent til danske Novo Nordisks Ozempic, og ligesom Novo gør det med virkemidlet i Ozempic, Semaglutid, er det også meningen, at Tirzepatid på sigt skal bruges til behandling af fedme.

- Det er en ekstremt stærk start for Mounjaro, og det er også det, receptdata har peget i retning af, siger Søren Løntoft Hansen.

For Novo Nordisk venter analytikerne før selskabets regnskab for tredje kvartal onsdag morgen, at Ozempic vil nå helt op på et salg på små 16 mia. kr. over de tre måneder.

Og den ekstremt store efterspørgsel kan hænge sammen med, at der gøres brug af midlet i fedmebehandling også, mens Novo kæmper med at få opbygget momentum i produktionen og påfyldningen af Wegovy, som Semaglutid sælges som inden for fedmebehandling.

Det samme kan være tilfældet for Eli Lilly og Mounjaro, lyder det fra Søren Løntoft Hansen.

- Det bliver spændende at høre, hvad Lilly siger på telekonferencen, men også hvad Novo Nordisk siger i forhold til Ozempic - om der i virkeligheden er en form for off label-brug inden for fedme, siger han til MarketWire.

- Novo har oplevet en ekstremt stærk udvikling for Ozempic hen over året, og selskabet har tidligere kommunikeret, at det har problemer med at kunne møde den tårnhøje efterspørgsel. Det kunne godt være drevet af, at der er en form for off label-brug i forhold til fedmebehandling, fortsætter senioranalytikeren.

Eli Lilly noterede i tredje kvartal et salg af Mounjaro, der blev markedsføringsgodkendt tidligere på året, på 187,3 mio. dollar mod ventet 80 mio. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire