Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Novo Nordisk, DSV og OK

30/1 06:32

BØRSEN

BANKER TIPPEDE I ÅREVIS POLITIET OM SVINDELMISTÆNKT

I 2017 underrettede Nykredit politiet om mistænkelige transaktioner på tidligere direktør for Fauna Energi Martin Storm Rasmussens konti. I 2018 fulgte Nordea trop, og begge banker har i de efterfølgende år gentagne gange underrettet politiet, der først skred ind, da Fauna gik konkurs i marts 2022. (Forside, side 4-5)

NEDTUR GIVER FLERE OPKØB I MODEINDUSTRI

Kapitalfondsejede Brands4kids kontaktes så godt som hver uge af virksomhedsejere, der vil sælge. (Side 6)

KONTORFORSYNINGSSELSKAB STOPPER IKKE OPKØB

Daarbak Group har rundet salg på 1 mia. kr., og topchef tror, høj indtjening åbner for køb af flere mindre spillere. (Side 7)

OK KØBER UNGT ENERGISELSKAB FOR TRECIFRET MILLIONBELØB

Et strategisk fokus på at blive grøn har fået benzinkæmpen OK til at købe Aarhus-virksomheden Elektron. (Side 10)

STORT GÆLDSDRAMA TRUER USA I KOMMENDE MÅNEDER

Fløjkampe hos Republikanerne kan sende USA ud i et politisk gældsdrama ifølge flere finanshuse og investorer, efter at verdens største økonomi i sidste uge bankede hovedet mod det nuværende loft over statsgælden. (Side 12)

ALPHABETS MARKEDSDOMINANS ANGRIBES FRA FLERE SIDER

Efter adskilliges års kursridt er Alphabet blevet ramt af kursfald og rammes nu af søgsmål og angreb fra tech-gigant. (Side 16)

GLOBAL ØKONOMI HAR RAMT BUNDEN OG ER LANGSOMT PÅ VEJ OP I GEAR

Det seneste år var investeringsmæssigt ramt af krig i Ukraine, energimangel, inflation, stigende renter, faldende børskurser, optrapning af USA/Kina-konflikten og ikke mindst fald i europæiske reallønninger. Men nu er der tegn på en vending. (Side 18-19)

BERLINGSKE BUSINESS

NOVOS NYE FEDMEMEDICIN UDLØSER KLONDYKETILSTAND

Overvægtige danskere bestormer læger og onlineklinikker for at få recepter på Novo Nordisks nye vægttabsmiddel, Wegovy. Mens de praktiserende læger er tilbageholdende, tales der om wild west-forhold i branchen for onlinevægttabsklinikker. (Forside, side 4-6)

DANMARK SER EN GYLDEN MULIGHED I USA'S ENEGANG

En gigantisk amerikansk hjælpepakke for at fremme den grønne omstilling truer europæiske virksomheders konkurrenceevne. Regeringen begynder nu drøftelser med amerikanerne og dansk erhvervsliv for at gøre de massive investeringer til et nyt væksteventyr. (Side 3)

DANSK ATOMKRAFTEVENTYR ER UREALISTISK

Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, kom for nylig med en analyse af Danmarks klimapolitik. En analyse, der på flere punkter er mangelfuld ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning. (Side 7)

DSV KAN BLIVE EN NY MASTODONTVIRKSOMHED PÅ MÆRSK-NIVEAU

DSV har længe været i offensiven med hundredvis af mindre og nogle få store opkøb. Nu arbejder topchef Jens Bjørn Andersen på den største af alle - den tyske gigant DB Schenker, som er en del af Deutsche Bahn. (Side 8-9)

FESTEN FORTSÆTTER FOR DEN DANSKE IT-BRANCHE - MEN BEKYMRING LURER FOR 2023

Omsætningen har aldrig været højere, og der har heller aldrig været så mange ansatte til så god en løn. Alligevel lurer en bekymring for, om fremgangen kan fortsætte i 2023. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

RISIKO FOR EN STORKONFLIKT

Det er 25 år siden, at Danmark sidst oplevede en storkonflikt, men både arbejdsgivere, fagbevægelse og arbejdsmarkedsforskere vurderer, at overenskomstforhandlingerne netop nu for godt 600.000 privatansatte er historisk svære. (Side 34)

KØKKEN- OG MØBELSALGET ER UNDER PRES

Færre kunder og mindre salg er dagligdagen lige nu i dele af branchen for møbler og køkkener. Hanstholm Køkken med flere butikker er derfor på vej i skifteretten. (Side 36)

.\\˙ MarketWire