Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DNB: Mindre kapitaludvidelse hos GN kan give acceptabel gearing

8/3 11:24

Med mindre GN's organiske vækst forbliver i negativt terræn også næste år bør en kapitaludvidelse på godt 5 mia. kr. for det danske selskab være nok til at få gearingen ned på et acceptabelt niveau.

Det vurderer det norske finanshus DNB, som dog ikke ser planerne om en udvidelse på 7 mia. kr. blive ændret.

- Vi beregner, at cirka 5,1 mia. kr. er tilstrækkeligt, eller meget mindre, hvis der er fleksibilitet i målet om nettorentebærende gæld gange EBITDA, skriver DNB i analysen, hvor den positive anbefaling "køb" gentages sammen med et kursmål på 250 kr.

Banken ser stadig målet om en nettorentebærende gæld på 1-2 gange EBITDA som værende for optimistisk, og banken vurderer ud fra sine snakke med investorer, at en gearing på op til 3 gange driftsresultatet (EBITDA) ved udgangen af 2024 kan blive accepteret, hvis det kombineres med et tilsagn om at ville sænke den yderligere, fremgår det af analysen.

DNB tror ikke på, at ledelsens planer om en kapitaludvidelse på 7 mia. kr. vil blive ændret, og banken vurderer, at et nedstemt forslag på generalforsamlingen i næste uge kan få ledelsen til at trække sig, hvilket blot vil skabe mere usikkerhed.

- Vi ser GN-aktien som værende attraktivt prissat selv med kapitaludvidelsen, selv om vi vurderer, at det er forbundet med høje omkostninger for de eksisterende aktionærer, skriver DNB i analysen.

GN-aktien falder onsdag formiddag med 1,9 pct. til 153,80 kr.

Dermed indikerer DNB's kursmål et kurspotentiale på 62,5 pct.

.\\˙ MarketWire