Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

KommuneKredit delårsrapport for 2016

26-08-16 kl. 26/8 2016 09:55

KommuneKredits resultat før værdireguleringer ligger i første halvår 2016 på
niveau med samme periode sidste år men højere end forventningen i årsrapporten
for 2015. Værdireguleringerne er samtidig relativt begrænsede, hvilket er
tilfredsstillende i lyset af et turbulent halvår på de finansielle markeder.

Foreningen skal ikke give overskud, udover hvad der er nødvendigt for at
fastholde et passende kapitalgrundlag. Sigtepunktet er en egenkapitalgrad på
mindst 3 %. KommuneKredits gode fundingmuligheder kan dermed kanaliseres videre
til kunderne gennem videreudlån med en beskeden margin.

KommuneKredit har i første halvår af 2016 øget frekvensen af pristilpasninger
over for kunderne, således at der løbende er endnu større overensstemmelse
mellem foreningens fundingvilkår og de vilkår, kunderne kan låne til i
KommuneKredit. Udlånsmarginalerne tilstræbes at være konstante. Det begrænser
samtidig afsmitningen fra udsvingene på de finansielle markeder på
KommuneKredits værdireguleringer og dermed på resultatet.

Det samlede udlån voksede nominelt med 4,7 mia. kr. i første halvår. Udlånet
til dagsværdi er ultimo juni fordelt på 81 mia. kr. til kommuner, 18 mia. kr.
til regioner, 54 mia. kr. til forsyningsselskaber og 8 mia. kr. til øvrige
selskaber.

Nyudlånet i perioden har blandt andet været til vand- og spildevandsanlæg samt
til produktion og transmission af varme.

Leasingudlånet er i første halvår vokset med 0,4 mia. kr. til 5,2 mia. kr.

KommuneKredit har en strategi om at have veldiversificeret funding, og i maj
måned udvidedes det brede udvalg af fundingkilder med et australsk
obligationsudstedelsesprogram på 5 mia. AUD svarende til 25 mia. kr. Der er
indtil videre udstedt 130 mio. AUD under programmet.

Der er fokus på at fastholde KommuneKredits stærke likviditetssituation, så den
kommunale og regionale sektor fortsat kan finansieres uanset markedsforholdene.

Udseendet af delårsrapporten er nyt, blandt andet er rapporten lagt ned for at
øge læsevenligheden på digitale medier. Men KommuneKredit er den samme – sikker
og stabil.

Kontaktperson

Administrerende direktør Jens Lundager


Hovedtal for KommuneKredit


Beløb i mio. kr. 2016* 2015 2014 2013 2012
------------------------------------------------------------------------
Netto nyudlån 7.000 6.648 6.430 9.291 6.754
Nettorenteindtægter 696 674 450 503 603
Administrationsomkostninger 104 96 95 96 100
Aktiver 226.674 213.199 201.413 184.239 181.885
Egenkapital 6.877 6.347 6.244 5.995 5.716

* Forventning




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar