Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BHP Group Limited


120485 dagensaktie.dk 17/5 2024 07:03
Oversigt

Dagens aktie er BHP Group Limited
-----------------------------------------------
BHP Group er en global diversificeret minevirksomhed, der hovedsagelig leverer jernmalm og kobber
Jernmalm og metallurgisk kul til det stål, der er nødvendigt til global infrastruktur og energiomstillingen. Kobber til vedvarende energi. Nikkel til elbiler. Og bevæger sig ind i potaske for at støtte mere bæredygtigt landbrug gennem udviklingen af Jansen-minen i Canada
90+ lokationer verden over
Aktiverne er enten fuldt ejede eller ejes gennem joint ventures.
De vigtigste aktiver omfatter Pilbara-jernmalm og Escondida-kobber
Har en dedikeret venturekapitalenhed - BHP Ventues der søger efter game-changing teknologier og virksomheder der kan drive væksten.
Opkøbte i 2023 kobberproducentet OZ Minerals
BHP Group forsøger på at opkøbe Anglo American og dermed gøre sig selv til verdens største kobber miner. Hold øje med hvad der sker her !
Køber du ADR i US, så består den af 2 stk. BHP aktier.
Afsluttede den strategiske omformning af metallurgiske kul forretningen med frasalg af BHP Mitsubishi Alliances (BMA) Blackwater og Daunia miner til Whitehaven Coal den 2. april
80.000+ ansatte og kontraktansatte
-----------------------------------------------
Nøgletal
Kurs: 60,02
Market Cap: 152.197B
P/E: 20,55
Forward P/E: 14,82
P/S: 2,73
P/B: 7,35
Enterprise value: 321.62B
Profit margin: 13,28%
Operating margin : 38,53%
Gæld/egenkapital : 52,52%
ROE: 19,33%
ROA: 14,74%
Indtjeningsvækst kvartal: -85,60%
Omsætningsvækst kvartal: 5,70%
Udbytte: 5,13%
*Nøgletal stammer fra YH financeapi og er ikke blevet revideret
-----------------------------------------------
Hvad taler for ?
Er den af de store jernmalmproducent der har de laveste omkostninger.
Escondida minen i Chile er verdens største kobber mine.
Kobbermængderne er steget med 10% og afspejler stærk præstation og yderligere tons fra Copper South Australia
Kobberpriserne er endelige stigende. Kan dog være bekymret for at det skyldes Kinas hamstring.
Konsistent periode med produktion på trods af tung regn
Udbuddet er relativt uelastisk. At udvikle en kobbermine er utroligt komplekst arbejde med tidslinjer i flere årtier. I dag forlænger strengere miljøregler og politiske spændinger sådanne tidslinjer yderligere.
Efterspørgslen efter kobber vil stige med tiden, og der kommer ikke nok udbud til at understøtte efterspørgslen.
Produkter sælges globalt.
Udbetaler et stort udbytte
Fortsætter med at investere i forbedringer af jernbane- og havnedrift
I Canada er Jansen Stage 1-projektet fortsat foran dets oprindelige tidsplan og er nu 44 procent færdigt
-----------------------------------------------
Hvad taler imod ?
Prisen på kobber har slet ikke udviklet sig positivt i den hast jeg havde ventet.
Ligesom med olie og fragtrater er det præget af spekulanter, så man er virkelig bagud på point fra start som rookie.
Hvis der kommer dyb recession kan det udskyde prisstigninger i kobber og gøre det uprofitabelt
Involveret i områder med politisk uro
Lykkedes man med opkøbet af Anglo American ligger der store udgifter i forbindelse med at få dele af forretningen delt op og solgt fra.
Stor mængde gæld dog ikke nok til at det hæmmer forretningen.
Inflationen har gjort at udgifterne er steget markant i sektoren.
Er faldet -13% i år.
Komplicerer det ved at anvende australske regnskabsstandarder
Indtjeningen og udbyttet kan ændre sig meget sammen med prisændringer for kobber og jernmalm.
En ansat mistede på tragisk vis livet i en fatal hændelse på i januar 2024 Saraji, BMA
Strukturelle udfordringer i nikkelindustrien forventes at fortsætte
Cyklisk
-----------------------------------------------
Holdning
Kobberminere er interessante fordi den mængde kobber der er tilgængelig ikke er nok i forhold til visionerne med den grønne omstilling, hvilket vil skabe fundament for attraktive margins.
Man har en blanding af forskellige råvarer så det er langt fra en ren kobber case.
Har overvejet om jeg skal øge mine eksisterende positioner, eller tilføje BHP til mixet.
Ingen position



17/5 2024 09:47 TeamGarlic 4120491



Interessant aktie, @DagensAktie.DK.
Jeg holder mig foreløbig til Lundin Mining, som jeg er meget tilfreds med. Men BHP kommer med på radaren.



17/5 2024 10:23 dagensaktie.dk 4120493



Jeg er gået efter så rene kobber cases som muligt hvor der også er mindst mulig negativ geopolitik involveret. (uendeligt svært i minesektoren)
I min portefølje betyder det følgende selskaber og vægt.

Teck Resources 2,78%
Lundin Mining Corporation 2,58%

Kommer til at øge i en af dem, ellers tage en ekstra ind som måske kunne være BHP.

Mine bekymringer lige nu er at kobberpriserne er rigtig fine, men er det fordi kineserne har hamstret op imod en potentiel devaluering af valutaen, eller er det bare et spørgsmål om den ubalance der er mellem stigende efterspørgsel generelt og så den manglende mulighed for at tage nye miner i brug



17/5 2024 11:24 Thorkild01 5120495



Hvis du er på udkig efter kobber mine selskaber, tror jeg du skulle tage et kig på Southern Copper Company og Freeport-McMoran. Desværre har kineserne jo stort set opkøbt det meste. Men det er mit indtryk at de 2 nævnte er blandt de sidste selskaber, som man kan benævne kobbermine selskaber. Koder: SCCO 0g FCX. Jeg har selv i ca. 20 år haft en pæn portion SCCO. Det er en fantastisk udbytte aktie. Det eneste problem er, at selskabet efterhånden er blevet et mindre ben i Gruopo Mexico, der sidder på ca 90% af SCCO aktierne. Aktien svinger derfor ikke så meget som fx. FCX.



17/5 2024 16:11 Milito 9120502



Min ratepension er massivt investeret i minesektoren med Anglo American, Antofagasta, BHP, Boliden, Freeport-McMoran, Glencore, Lundin og Vale. Derudover mindre portioner i Piedmont, Bluelake Minerals (pga. en investering i et olieprojekt helt tilbage i 2016) og Nordic Iron. Southern Copper har jeg valgt fra da jeg for 18 måneder siden vurderede at der var mere upside i Freeport, hvilket indtil videre ikke har været rigtigt. Desværre, da Southern jo har gjort det fremragende. Ift. rene kobbermine aktier skal du ikke gleme Antofagasta (børsnoteret i UK med fordel ift. udbyttebeskatning).

Ift. rene kobbermine selskaber har jeg tidligere også været investeret i Marimaca Copper og Alta Copper (Philip Gunst aktie). De diskuteres en del på Twitter med flere inputs fra flere, hvor jeg meget vel køber et nyt frimærke i Marimaca.

Derudover overvejer jeg kraftigt at købe mig ind i Zijin Mining (vist nok verdens 2 største mineforetagende) og Jiangxi Copper for også at være eksponeret ift. en igangværende optur for de kinesiske aktier.

Et interessant bet kunne ligeledes være First Quantum Minerals med den famøse Cobre Panama mine. Hvis de politiske vinde i Panama begynder at blæse i den rigtige retning, så kunne det blive interessant ift. en mulig M&A.

Generelt set er der en del interessante men højrisiko mineprojekter på den canadiske børs. Indtil videre har jeg dog holdt mig primært til de større.



17/5 2024 16:15 Milito 9120503



I øvrigt skal der lyde stor ros til Søren /dagensaktie for højkvalitets indlæg. Fedt og inspirerende at du spreder dig ud på så mange sektorer.



17/5 2024 23:01 dagensaktie.dk 3120506



Mange tak og tak for din liste af selskaber, man kunne kigge ind i.



TRÅDOVERSIGT