Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NunaMinerals A/S under betalingsstandsning indkalder til generalforsamling

16-11-15 kl. 16/11 2015 12:00

Generalforsamlingen finder sted i Hotel Hans Egede, Nuuk, Grønland, onsdag den
25. november kl. 16:00

Nuuk, 2015-11-16 13:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Til aktionærerne i NunaMinerals A/S under betalingsstandsning

I overensstemmelse med vedtægternes § 4 indkaldes herved til ordinær
generalforsamling i NunaMinerals A/S under betalingsstandsning ("NunaMinerals"
eller "Selskabet"), onsdag den 25. november 2015, kl. 16.00 på Hotel Hans
Egede, Aqqusinersuaq 1, 3900 Nuuk, med følgende dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed.

1. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse.

1. Beslutning om dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.

1. Valg af med medlemmer til bestyrelsen.

1. Fastlæggelse af honorar til bestyrelsens formand og de øvrige
bestyrelsesmedlemmer.

1. Valg af revision.

1. Forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærer:

a. Forslag om nedsættelse af Selskabets aktiekapital med nominelt kr. 2.207.276
fra nominelt 2.759.094 til nominelt kr. 551.818,80 til dækning af underskud ved
nedsættelse af aktiernes nominelle værdi fra kr. 0,1 til kr. 0,02.

b. Forslag om forhøjelse af Selskabets aktiekapital med nominelt kr.
1.657.443,46 fra nominelt kr. 551.818,80 til nominelt kr. 2.209.262,26 ved
kontant indbetaling af kr. 5.300.460,73 uden fortegningsret for eksisterende
aktionærer.

c. Forslag om forhøjelse af Selskabets aktiekapital med nominelt kr.
1.469.536,54 fra nominelt kr. 2.209.262,26 til nominelt kr. 3.678.798,80 ved
konvertering af gæld ved indbetaling af kr. 4.699.539,27 uden fortegningsret
for eksisterende aktionærer.

1. Eventuelt.

-----ooo0ooo-----

Dagsorden bliver offentliggjort på selskabets hjemmeside www.nunaminerals.com.

Senest 8 dage før generalforsamlingen vil dagsordenen med fuldstændige forslag
og bestyrelsens anbefaling vedrørende forslagene på generalforsamlingen til at
restrukturere NunaMinerals være fremlagt til eftersyn for aktionærer på
selskabets kontor.

Årsrapporten med revisionspåtegning ligger til eftersyn på selskabets
midlertidige kontor, c/o Advokatfirmaet Paulsen Keldsen, Kissarneqqortuunnguaq
9, Postboks 510, 3900 Nuuk fra den 16. november 2015 og vil blive tilstillet
enhver noteret aktionær, som fremsætter anmodning herom, jf. vedtægternes §
4.06. Årsrapporten 2014 har været tilgængelig på selskabets hjemmeside,
www.nunaminerals.com, siden den 14. oktober 2015.

NunaMinerals' aktiekapital udgør nominelt kr. 2.759.094 fordelt på aktier á
nominelt kr. 0,1 eller multipla heraf.

Forslag under pkt. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 kan vedtages ved simpelt flertal. Forslag
under pkt. 7.a), 7.b) og 7.c) kan vedtages, hvis de tiltrædes af mindst 2/3
såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af aktiekapitalen, som er
repræsenteret på generalforsamlingen.

Stemmeret for aktionærer, der har erhvervet deres aktier ved overdragelse, er
betinget af, at de pågældende senest ved generalforsamlingens indkaldelse enten
er blevet noteret i selskabets aktiebog eller har anmeldt og dokumenteret deres
erhvervelse af aktier i selskabet.

Adgang til generalforsamlingen forudsætter, jf. vedtægternes § 6.01, at
adgangskort er begæret udleveret senest fredag den 20. november 2015 enten ved
personlig eller skriftlig henvendelse til NunaMinerals A/S, Issortarfimmut 1,
Postboks 790, 3900 Nuuk, på telefon +299 36 20 00, telefax +299 36 20 10 eller
e-mail info@nunaminerals.com.

Aktionærer, der ikke er noteret i selskabets aktiebog, skal dokumentere sin
aktiebesiddelse ved en ikke mere end fem dage gammel depotudskrift fra VP
Securities A/S eller aktionærens kontoførende institut og samtidig afgive en
skriftlig erklæring om, at aktionæren ikke efter udfærdigelsen af udskriften
har afhændet sine aktier og ikke vil afhænde aktierne før tidligst efter
generalforsamlingens afholdelse.

Adgangskort med stemmesedler vil blive udleveret ved indgangen til
generalforsamlingen.

Aktionærer, der ikke forventer at kunne være til stede på generalforsamlingen,
kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person
ved indsendelse af udfyldt fuldmagtsblanket til NunaMinerals A/S, c/o
Advokatfirmaet Paulsen Keldsen, Kissarneqqortuunnguaq 9, Postboks 510, 3900
Nuuk, på telefax +299 32 58 77 eller e-mail advokat@paulsen.gl, således at den
er selskabet i hænde senest fredag den 20. november 2015.

Efter vedtægternes § 15 kan selskabet anvende elektronisk kommunikation i form
af e-mail i forbindelse med indkaldelse til ordinære og ekstraordinære
generalforsamlinger, fremsendelse af tegningslister, årsrapport,
selskabsmeddelelser samt i øvrigt generelle oplysninger om selskabet til
aktionærerne. Selskabet vil fremover gøre brug af denne adgang til elektronisk
kommunikation, hvorfor bl.a. indkaldelse til fremtidige generalforsamlinger vil
ske via e-mail.

Aktionærerne opfordres derfor i overensstemmelse med vedtægternes § 15 hermed
til at meddele selskabet, til hvilken e-mailadresse de nævnte meddelelser kan
fremsendes. Det er aktionærernes eget ansvar at sikre, at selskabet er i
besiddelse af den korrekte e-mailadresse. Hvis selskabet ikke meddeles en
e-mailadresse eller ikke er i besiddelse af den korrekte e-mailadresse, vil de
ovennævnte meddelelser ikke blive fremsendt direkte.

Nuuk, den 16. november 2015

Bestyrelsen


Se venligst vedlagte PDF-fil for de fuldstændige forslag, bestilling af
adgangskort samt fuldmagtafgivelse.

Bestyrelsesformand Birks Bovaird, mobil +1 416 518 0100
Direktør Ole Christiansen, mobil +299 55 18 57




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar