Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Mærsk: Containerrater fortsætter normaliseringen


106755 ProInvestorNEWS 7/10 2022 07:17
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Containerfragtraterne fortsætter sejlturen mod normaliseringen. Det mest sandsynlige er fortsat at vi i løbet af 2023 vil være kommet hele vejen tilbage til start - Investorerne er (formentlig) klar til og over det, eller hvad?


Udviklingen i globale fragtrater fremgår af nedenstående figur 1

Nedturen i fragtraterne og tilbagevenden til det langsigtede gennemsnit fortsætter

Den gode nyhed er at vi er tæt på at være kommet ¾ af "hjemrejsen" fra toppen

Den dårlige nyhed er, at raterne stadig skal halveres for at komme tilbage til udgangspunktet. Det gamle normale vil blive det nye normale

Sådan må det nødvendigvis være i en branche præget af fuldkommen konkurrence og hvor fragtraterne har været meget forstyrrede af Covid-19, som nu formentlig er ved at slippe sig tag.

I figur 2 fremgår udviklingen i indtjeningsforventninger for A.P. Møller Mærsk

Af figur fremgår, at der de seneste uger/måneder kun har været mindre forskydninger. Det er helt naturligt og normalt

Ændring i indtjeningsforventninger bliver først og fremmest opdaterede, når analytikere har noget "håndfast" at forholde sig til

Det vil i praksis sige i forbindelse med at selskaberne aflægger regnskab eller kommer med en førtidig op/nedjustering

Udover kommunikationen fra selskaberne selv, vil analytikerne kun opdatere forventninger som forberedelse til at selskaberne aflægger ordinære kvartalsregnskaber. For A.P. Møller Mærsk er den dato planlagt til at være onsdag den 2. november.



Næste kursmellemtid: Kvartalsregnskabet



Fragtrater bevæger sig fortsat ned; A.P. Møller Mærsk aktiekurs er faldet en del; nogen vil mene meget og de fleste private investorer vil sige for meget. Indtjeningsforventningerne ligger "stille" indtil investorerne/analytikerne får nå information at justere på. Kortsigtet kan der komme aktiekursudvsving i forhold til nyhedsstrømmen, men det som for alvor vil drive aktiekursen herfra er fortsat udsigten til raterne og dens påvirkning af indtjeningsforventningerne for 2023/2024.



Figur 1: Udviklingen i containerrater

Kilde: https://fbx.freightos.com/

Figur 2: Udviklingen i konsensusestimater for A.P. Møller Mærsk, 2022-2024

Kilde: Marketscreener.com

(Klik på billederne for at gøre dem større)

MAERSK B.CO

MAERSK B.CO




7/10 2022 08:56 ProInvestorNEWS 1106760



Mærsk: Rater ud af Kina rasler ned endnu engang - GENT

7/10 06:46

Den faldende efterspørgsel efter varer viser sig endnu engang på fragtpriserne på flere af de store nøgleruter ud af Kina.

Fra Shanghai til Los Angeles på USA's vestkyst er prisen faldet 8,8 pct. til 2995 dollar den seneste uge.

Det viser data fra World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry torsdag. Fredag vil rateindekset SCFI desuden typisk blive offentliggjort, men det sker ikke i denne uge, da der er Golden Week i Kina.

Priserne udregnes for en af de typiske fyrrefodscontainere og viser udviklingen i spotmarkedet, der ændrer sig løbende.

Den højeste pris i løbet af det seneste år var i september sidste år, hvor der skulle betales 12.424 dollar ifølge indekset.

Fra Shanghai til New York på østkysten er prisen faldet 5,4 pct. til 6887 dollar den seneste uge.

Også fra Shanghai til Rotterdam i Europa er prisen nedadgående. Det koster nu 4724 dollar at få fragtet en fyrrefodscontainer efter et fald på 13,2 pct. fra forrige uge.

Faldene understreger den tendens, som containerrederierne længe har forudset på den anden side af coronakrisen. Forventningen er, at efterspørgslen efter varer ville falde, og det sænker fragtbehovet. Samtidig påvirker tiltagende inflation og stigende renter forbrugernes økonomi.

.\˙ MarketWire



7/10 2022 08:57 ProInvestorNEWS 1106761



Mærsk/Berenberg: Anbefaling hæves til "køb" fra "hold" - NY

7/10 07:29

Mærsk har fået løftet sin anbefaling til "køb" fra "hold" af det tyske finanshus Berenberg, der ser et afkast, som er for stort til at ignorere.

Det fremgår af en analyse fra Berenberg, der uændret sætter kursmålet til 18.500 kr.

Et fald i fragtraterne har ifølge Berenberg medført, at Mærsks aktiekurs er faldet 40 pct. hen over sommeren.

- Selv om vi forstår bekymringerne omkring det makroøkonomiske miljø og manglen på synlighed for den fremadrettede indtjening, tror vi, at et dommedagsscenarie nu er ved at blive indregnet, vurderer Berenberg.

Dommedagsscenariet ignorerer ifølge finanshuset dog ændringerne i forretningen gennem de seneste par år, potentialet for positive overraskelser på mellemlang sigt og det betydelige udbytte, der skal udbetales til aktionærerne næste år.

Mærsks B-aktie lukkede torsdag med en stigning på 0,6 pct. i 14.380 kr., hvilket giver et kurspotentiale på 28,7 pct.

.\˙ MarketWire



8/10 2022 08:51 Vær-kritisk 2106814



På Christiansborg gælder at man har et standpunkt/en politik, lige indtil man antager en ny. Det samme gælder i forretningsverden. Spørgsmålet er om det kan blive så slemt, så hurtigt, at man tager den udmeldte udbyttepolitik op til overvejelse. Ingen fare umiddelbart, men det er voldsomme kræfter der lige er igang med at smadre verdensøkonomien inkl. finansmarkederne, og politikerne og centralbankerne har stadig ikke styr på eller kontrol over situationen. De kan hæve renten, yde hjælp og gøre alle mulige tiltag omkring energisituationen, men de kan ikke gøre noget ved Putin. Den frygt der er markedet handler i mine øjne ikke kun om nøgletal, renter, inflation osv, men i høj grad også om krigen. Skal Putin undgå et ydmygende nederlag ligner det, at hans eneste mulighed er brug af atomvåben....og gør galningen det, så skal vi mange procent længere ned.




TRÅDOVERSIGT