Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
A.P. Møller Mærsk er steget med 25 % efter geopolitiske spændinger. Det hele handler om geopolitik og hvor længe det varer
Den seneste måned har været god ved APM investorerne
I forbindelse med 3. kvartalsregnskabet advarede Mærsk om, at 2024 ville blive udfordrende.
Der kommer flere skibe, men ikke mere tonnage at sejle med
Hvis skibe skal sejle syd om Afrika i stedet for gennem Det Røde og Hav og igennem Suez Kanalen giver det længere sejltid.
Det svarer til at reducere i udbuddet, fordi skibene er længere undervejs
Der bliver dog ikke flere varer, som skal flyttes
Den kortsigtede effekt har været markante ratestigninger
Hvis det er korrekt, at raterne er flerdoblet på ruterne fra Asien til Europa, er det forståeligt, at aktien stiger
Omkostningerne ved at sejle syd om Afrika på den længere rute bliver ekstremt overkompenseret ved så markante stigninger
Hvor længe varer de geopolitiske spændinger?
I en skriftlig udtalelse fra Det Hvide Hus, har amerikanerne advaret Houthierne om konsekvenserne af at forstyrre den frie sejlads i det Røde Hav. Det er en utvetydig advarsel om at USA vil reagere skarpt hvis angreb fortsætter. På kort sigt vil det øge spændingerne og i Mellemøsten holder man vejret med hensyn til hvad der videre kommer til at ske. Alt er muligt og kan ske, men en langstrakt spændt situation er trods alt mindre sandsynligt, simpelthen på grund af at USA kommunikerer så markant som de gør. Det er en art make or break.
2024 er ikke vendt på hovedet, men...
2024 er ikke vendt helt på hovedet for Maersk men på kort sigt vil urolighederne kunne øge indtjeningen markant fordi omkostningerne stiger noget i den periode, mens raterne stiger meget. 2024-2025 vil, når/hvis uroen igen dæmper sig fortsat være præget af lavere vækst, pres på den mængde som skal transporteres og flere skibe at sejle med. Alt andet lige taler det for, at de stigninger som investorerne har set mest har været den naturlige kortsigtede konsekvens af 1)geopolitik 2)"normal" udvikling i risikopræmien 3)at 2024 konsensus om et meget dårligt år ikke helt holder 4)aktieinvestorerne som løber på alle hele og halve chancer
Figur: Kursudvikling, 1 måned, A.P. Møller Mærsk vs OMX C-25
Kilde: Nordnet
A.P. Møller Mærsk er steget med 25 % efter geopolitiske spændinger. Det hele handler om geopolitik og hvor længe det varer
Den seneste måned har været god ved APM investorerne
I forbindelse med 3. kvartalsregnskabet advarede Mærsk om, at 2024 ville blive udfordrende.
Der kommer flere skibe, men ikke mere tonnage at sejle med
Hvis skibe skal sejle syd om Afrika i stedet for gennem Det Røde og Hav og igennem Suez Kanalen giver det længere sejltid.
Det svarer til at reducere i udbuddet, fordi skibene er længere undervejs
Der bliver dog ikke flere varer, som skal flyttes
Den kortsigtede effekt har været markante ratestigninger
Hvis det er korrekt, at raterne er flerdoblet på ruterne fra Asien til Europa, er det forståeligt, at aktien stiger
Omkostningerne ved at sejle syd om Afrika på den længere rute bliver ekstremt overkompenseret ved så markante stigninger
Hvor længe varer de geopolitiske spændinger?
I en skriftlig udtalelse fra Det Hvide Hus, har amerikanerne advaret Houthierne om konsekvenserne af at forstyrre den frie sejlads i det Røde Hav. Det er en utvetydig advarsel om at USA vil reagere skarpt hvis angreb fortsætter. På kort sigt vil det øge spændingerne og i Mellemøsten holder man vejret med hensyn til hvad der videre kommer til at ske. Alt er muligt og kan ske, men en langstrakt spændt situation er trods alt mindre sandsynligt, simpelthen på grund af at USA kommunikerer så markant som de gør. Det er en art make or break.
2024 er ikke vendt på hovedet, men...
2024 er ikke vendt helt på hovedet for Maersk men på kort sigt vil urolighederne kunne øge indtjeningen markant fordi omkostningerne stiger noget i den periode, mens raterne stiger meget. 2024-2025 vil, når/hvis uroen igen dæmper sig fortsat være præget af lavere vækst, pres på den mængde som skal transporteres og flere skibe at sejle med. Alt andet lige taler det for, at de stigninger som investorerne har set mest har været den naturlige kortsigtede konsekvens af 1)geopolitik 2)"normal" udvikling i risikopræmien 3)at 2024 konsensus om et meget dårligt år ikke helt holder 4)aktieinvestorerne som løber på alle hele og halve chancer
Figur: Kursudvikling, 1 måned, A.P. Møller Mærsk vs OMX C-25
Kilde: Nordnet
Man skulle tro at det ville gøre indtryk på houthierne, når så stor en alliance med usa i spidsen siger, pas på -ellers. Problemet er at det ikke kræver tusind mand at affyre en drone eller et hjemmelavet missil. Men mon ikke der kommer ro på igen, selv om både Iran og Putin nok skal gøre deres for at puste til ilden.
Iøvrigt spekulerer jeg på om dette kortvarigt kan give mærsk et ekstra boost på den måde, at volumen pludselig stiger ud af Kina og Asien? Jeg kan bare godt forestille mig, at der sidder en masse direktører derude, som med corona og forsyningskædeproblemerne i frisk erindring, lige kalder indkøbscheferne ind på kontorerne for at give dem beskeden: "Nu sørger i bare for at købe riiiiigeligt af al ting, vi skal ikke risikere at løbe tør for noget".
Iøvrigt spekulerer jeg på om dette kortvarigt kan give mærsk et ekstra boost på den måde, at volumen pludselig stiger ud af Kina og Asien? Jeg kan bare godt forestille mig, at der sidder en masse direktører derude, som med corona og forsyningskædeproblemerne i frisk erindring, lige kalder indkøbscheferne ind på kontorerne for at give dem beskeden: "Nu sørger i bare for at købe riiiiigeligt af al ting, vi skal ikke risikere at løbe tør for noget".
Det der sker lige nu er, at den globale efterspørgsel på containermarkedet øges med cirka 7%. Det neutraliserer virkningen af et års nybyggeri. Og det kan have stor virkning på Mærsks overskud.
Det centrale spørgsmål er så, hvor længe det varer.
Houthiernes synspunkter er ikke just velrepræsenterede i vores medier. Men man kunne gætte på, at når de sidder i deres fattige ørken og ser alverdens rigdomme sejle forbi, får de den ide, at det vil de gerne have en bid af. Det var i hvert sådan vores forfædre tænkte. Når der blev betalt Øresundstold i mere end 400 år, var den væsentligste årsag, at ellers sad der en Christian eller Frederik med et eller andet nummer og skød på skibene inde fra land.
Jeg tror, at det kan tage lang tid at få ordnet det forhold. Specielt da et strammere forhold mellem udbud og efterspørgsel faktisk er i rederiernes interesse.
Det centrale spørgsmål er så, hvor længe det varer.
Houthiernes synspunkter er ikke just velrepræsenterede i vores medier. Men man kunne gætte på, at når de sidder i deres fattige ørken og ser alverdens rigdomme sejle forbi, får de den ide, at det vil de gerne have en bid af. Det var i hvert sådan vores forfædre tænkte. Når der blev betalt Øresundstold i mere end 400 år, var den væsentligste årsag, at ellers sad der en Christian eller Frederik med et eller andet nummer og skød på skibene inde fra land.
Jeg tror, at det kan tage lang tid at få ordnet det forhold. Specielt da et strammere forhold mellem udbud og efterspørgsel faktisk er i rederiernes interesse.
Pga overkapacitet så behøver dette ikke at være et større problem. Men da rederierne står til at tjene tykt på panikken, så mangler de klart også incitamentet til at undgå den dvs minimere konsekvenserne, hvilket man vel ikke kan fortænke dem i.
På den lange bane er jeg bare ikke sikker på hvor klog den strategi er. Vi har lige været igennem en periode med corona, containermangel, andre suez og forsyningskædeproblemer samt geopolitiske issues osv, som har givet eruropæiske indkøbere og producenter en masse, ligefrem en masse gode grunde til at finde near shore alternativer tættere på. Jo mere rederierne bidrager til at gøre det enormt besværligt og risikabelt at være afhængige af asiatiske leverandører jo større incitament giver de deres egne kunder til at flytte alt tættere på, og dermed puster de bare til en udvikling som allerede er igang, og som ikke er i rederiernes egen interesse...som jeg ser det. Men selv om de på Esplanaden elsker at ævle om rettidig omhu, så er det nok en problemstilling som de vælger at se på ...når det er sket.
På den lange bane er jeg bare ikke sikker på hvor klog den strategi er. Vi har lige været igennem en periode med corona, containermangel, andre suez og forsyningskædeproblemer samt geopolitiske issues osv, som har givet eruropæiske indkøbere og producenter en masse, ligefrem en masse gode grunde til at finde near shore alternativer tættere på. Jo mere rederierne bidrager til at gøre det enormt besværligt og risikabelt at være afhængige af asiatiske leverandører jo større incitament giver de deres egne kunder til at flytte alt tættere på, og dermed puster de bare til en udvikling som allerede er igang, og som ikke er i rederiernes egen interesse...som jeg ser det. Men selv om de på Esplanaden elsker at ævle om rettidig omhu, så er det nok en problemstilling som de vælger at se på ...når det er sket.
4/1 2024 12:34 TeamGarlic 2
117761 God sammenligning, Occam! Det er bestemt et væsentligt forhold. Konspirationsteorien står og banker på bagved om andre kan have interesse i, at økonomien i Vesten presses og at USA+venner skal være beskæftiget flere steder.
4/1 2024 15:19 ProInvestorNEWS 1117766 Mærsk får løftet anbefalingen af Bank of America - ser fragtrater forblive høje
4/1 11:26
Mærsk får hævet sin anbefaling af finanshuset Bank of America, der ser spotraterne forblive høje efter de fortsatte angreb på handelsskibe i Det Røde Hav.
Det skriver Bloomberg News.
Anbefalingen bliver løftet til "neutral" fra det negative "underperform", mens kursmålet i samme ombæring bliver sat til 15.100 kr. mod tidligere 8800 kr., skriver Bloomberg News.
Det kommer, efter at finanshuset gik den præcis modsatte vej den 19. oktober med en sænket anbefaling til "underperform" fra "neutral".
Ifølge Bank of Americas analytiker Muneeba Kayani ser det lyst ud for spotraterne, der er steget 74 pct. hen over de seneste par måneder. Samtidig taler det stramme fragtmarked til fordel for Mærsk, der som regel genforhandler en stor del af rederiets faste kontrakter i januar.
Mærsks B-aktie ligger torsdag formiddag med en stigning på 1,7 pct. i 13.820 kr.
Aktien er steget knap 15 pct. siden nytår og næsten 35 pct. siden midten af december, hvor angrebene fra Houthi-bevægelsen i Yemen for alvor startede.
Den store stigning har dog også fået amerikanske JP Morgan til at gå modsatte vej og sænke anbefalingen af aktien til "neutral" fra "overvægt" - selvom banken har løftet sin prognose for Mærsks indtjening i 2024 og sat kursmålet for aktien til 14.400 kr. fra 13.750 kr.
Hos Goldman Sachs blev anbefalingen onsdag løftet til "neutral".
.\˙ MarketWire
4/1 11:26
Mærsk får hævet sin anbefaling af finanshuset Bank of America, der ser spotraterne forblive høje efter de fortsatte angreb på handelsskibe i Det Røde Hav.
Det skriver Bloomberg News.
Anbefalingen bliver løftet til "neutral" fra det negative "underperform", mens kursmålet i samme ombæring bliver sat til 15.100 kr. mod tidligere 8800 kr., skriver Bloomberg News.
Det kommer, efter at finanshuset gik den præcis modsatte vej den 19. oktober med en sænket anbefaling til "underperform" fra "neutral".
Ifølge Bank of Americas analytiker Muneeba Kayani ser det lyst ud for spotraterne, der er steget 74 pct. hen over de seneste par måneder. Samtidig taler det stramme fragtmarked til fordel for Mærsk, der som regel genforhandler en stor del af rederiets faste kontrakter i januar.
Mærsks B-aktie ligger torsdag formiddag med en stigning på 1,7 pct. i 13.820 kr.
Aktien er steget knap 15 pct. siden nytår og næsten 35 pct. siden midten af december, hvor angrebene fra Houthi-bevægelsen i Yemen for alvor startede.
Den store stigning har dog også fået amerikanske JP Morgan til at gå modsatte vej og sænke anbefalingen af aktien til "neutral" fra "overvægt" - selvom banken har løftet sin prognose for Mærsks indtjening i 2024 og sat kursmålet for aktien til 14.400 kr. fra 13.750 kr.
Hos Goldman Sachs blev anbefalingen onsdag løftet til "neutral".
.\˙ MarketWire
