Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN Store Nord: Stærkt cash flow drevet af "ophørsudsalg"


118636 ProInvestorNEWS 8/2 2024 08:29
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

GN Store Nord leverer ujævnt i 4. kvartal og slutter året mellemfornøjet af. Lyspunktet er cash flow. 2024 guidance tæt på konsensus og giver plads til løbende opjusteringer

For GN Store Nord har 2023 både været udfordrende og transformerende
Kapitalen skulle på plads og 2026 og ambitioner er på plads. Et helt andet og meget stærkere GN skal vise sig med en stærk indteningsevne
Hvis en dårlig generalprøve giver en god premiere, er der gode udsigter for GN i 2024
2023 slutter svagt af indtjeningsmæssigt og mon ikke det skyldes ophørsudsalg på produkter i Audio, som så til gengæld har givet et stærkt cash flow

Uddrag

Omsætningen på niveau med det forventede 5,1 mia. vs 5,045 mia.
Justeret EBITA 644 vs 784 mio
Justeret margin: 12,7 vs 15,5
Frit cash flow på 1,092 mia - mon ikke det bl.a. var drevet af operation lagertømning af audio produkter til reduceret pris?
Gælden blev nedbragt med 4 mia. i 2023 drevet af stærkt cash flow + nye aktier + salg af bygning + salg af selskab i Portugal
For 2024 guides et frit cash flow på mere end 700 mio; en omsætningvækst på 2-8 % (5 % i midtpunkt matcher analytikernes forventninger om 5,2 %) og en EBIT margin på 12-14 % (13,7%)
mkostningssynergier på tilsammen 600 mio. frem mod 2026, hvoraf 2/3 skal komme i år



GN Slutter året godt af på omsætning og cash flow og gældsreduktion, men dårligt på indtjening. En del af den afvigelse skyldes formentlig lagerudsalg på audio produkter. Nu gælder det om at levere på målsætningerne. 2024 bliver bedre, men det er først i 2025, at man samlet set vil få det gode indtryk af, hvor langt GN Store Nord kan nå med sine indsatser.

GN.CO




8/2 2024 08:35 ProInvestorNEWS 2118637



GN Q4: Omsætningen på niveau med forventninger men indtjeningen skuffer
8.2.2024 07.11 • MarketWire •

GN kom dårligere end ventet ud af fjerde kvartal, når man måler på indtjeningen.

Men omsætningen blev i kvartalet 5069 mio. kr. mod ventet 5045 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af GN selv før regnskabet.

I fjerde kvartal 2022 blev omsætningen 5270 mio. kr.

Det justerede driftsresultat (EBITA) endte på 644 mio. kr. i kvartalet mod ventet 784 mio. kr. blandt analytikerne og 744 mio. kr. i fjerde kvartal året før.

Den justerede EBITA-margin var dermed 12,7 pct. mod ventet 15,5 pct. og 14,1 pct. i fjerde kvartal 2022.

På bundlinjen fik GN samlet set et nettoresultat på 39 mio. kr. i fjerde kvartal, hvor analytikerne havde ventet et overskud på 142 mio. kr.

I oktober, november og december året før blev bundlinjen hos GN et nettooverskud på 278 mio. kr.

.\˙ MarketWire



8/2 2024 08:35 ProInvestorNEWS 2118638



GN siger efter klart positiv vækst i 2024 - men starter med stort spænd
8.2.2024 07.09 • MarketWire •

GN er i forbindelse med sit årsregnskab torsdag morgen klar med et sæt nye forventningsparametre, efter at selskabet i løbet af 2023 slog sine to hoveddivisioner, GN Audio og GN Hearing, sammen til ét selskab.

For 2024 venter GN en samlet organisk vækst på 2-8 pct. og en driftsmargin (EBITA) på 12-14 pct.

Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af selskabet selv sigtet efter en organisk vækst på 5,2 pct. og en EBITA-margin på 13,7 pct. i år.

.\˙ MarketWire



8/2 2024 08:39 ProInvestorNEWS 2118639



GN Q4: Hearing skuffer på både omsætning og indtjening
8.2.2024 07.17 • MarketWire •

GN's høreapparatselskab, GN Hearing, leverede dårligere end ventet i fjerde kvartal, hvor omsætningen endte på 1808 mio. kr. mod ventet 1843 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af GN selv.

I fjerde kvartal året før omsatte selskabet for 1807 mio. kr.

Det justerede driftsresultat (EBITA) for kerneforretningen, der fraregner blandt andet tilkøbte Lively, endte i oktober, november og december på 311 mio. kr. mod ventet 387 mio. kr. og 503 mio. kr. i fjerde kvartal 2022.

Dermed blev den justerede EBITA-margin for kerneforretningen 18,0 pct., mens analytikerne på forhånd havde ventet 21,9 pct. I den tilsvarende periode et år tidligere blev marginen 28,9 pct.

Den organiske vækst er for fjerde kvartal opgjort til 6 pct. mod ventet 6,5 pct. blandt analytikerne og en vækst på 14 pct. i fjerde kvartal sidste år.

GN har rapporteret for begge de to divisioner 2023 ud, selv om de to de facto er blevet lagt sammen i et selskab med effekt fra 1. oktober.

Det skyldes, at forventningerne til hele året var meldt ud på den måde, og at ændringen først havde effekt primo fjerde kvartal.

.\˙ MarketWire



8/2 2024 09:19 ProInvestorNEWS 1118641



GN: Flash-overblik fra interview med CEO og CFO
8.2.2024 07.44 • MarketWire •

Overblik over flashes fra interview med Peter Karlstromer og Søren Jelert, der er henholdsvis administrerende direktør og finansdirektør for GN, efter selskabets årsregnskab for 2023:
<br />

GN/CEO: FJERDE KVARTAL VAR IGEN ET STÆRKT KVARTAL - FULDENDER ET 2023 VI HAR DET GODT MED

GN/CEO: FLASH FRA INTERVIEW EFTER REGNSKAB

GN/CEO: STÆRK VÆKST I HEARING OG STEELSERIES IGEN - OG STÆRKE PENGESTRØMME

GN/CEO: VI HAR REDUCERET GÆLDEN MED TÆT PÅ 4 MIA. KR. SIDSTE ÅR

GN/CEO: SÅ VI ER GÅET IND I 2024 MED ET GODT MOMENTUM

GN/CEO: TROR PÅ FORTSAT VÆKST OG MARKEDSANDELE I HEARING - OG SER STORT POTENTIALE I GAMING

GN/CEO: VI SER STADIG LIDT USIKKERHED I ENTERPRISE - DERFOR EN BREDERE VÆKSTPROGNOSE

GN/CFO: VI VIL UD AF ENGANGSPOSTERNE MED NYE FORVENTNINGSPARAMETRE

GN/CFO: HVIS VI IKKE HAVDE ENGANGSPOSTER SORTERET FRA I 2023 VAR MARGINEN ENDT PÅ OMRKING 7%

GN/CFO: SÅ PROGNOSEN FOR 2024 ER ET KLART SKRIDT FREMAD

GN/CFO: DET SAMME KAN SIGES OM VÆKSTPROGNOSEN

GN/CFO: HAR HAFT GÆLD SOM SKULLE REDUCERES - DERFOR INKLUDERER VI NU OGSÅ PENGESTRØMME I PROGNOSEN

GN/CFO: ER FORAN UDVIKLINGEN I KAPITALPLANEN I VORES EGNE HOVEDER

GN/CFO: STÆRKE PENGESTRØMME GØR, AT VI IKKE LÆNGERE ER TVUNGET TIL AT SÆLGE VISSE AKTIVER

GN/CFO: UDBYTTE OG AKTIETILBAGEKØB VILLE VÆRE ET MÆRKELIGT SIGNAL MED DEN GÆLD VI HAR

GN/CFO: EFTER REDUCERING AF GÆLD KOMMER INVESTERING I MERE VÆKST OG SÅ TILBAGEKØB OG UDBYTTE

.\˙ MarketWire



8/2 2024 09:27 ProInvestorNEWS 1118643



GN/CEO: Fortsat usikkerhed om Enterprise giver bred vækstprognose
8.2.2024 08.00 • MarketWire •

GN tror fortsat på, at det professionelle marked for headsets og mødeudstyr, som tidligere har været lidt af en guldåre for det danske selskab, vil vende tilbage til positiv vækst i løbet af 2024.

Men timingen af, hvornår det sker, er fortsat usikker.

Derfor spiller selskabet også ud med et relativt bredt spænd for den organiske vækst i sine finansielle forventninger til 2024, hvor buddet på den organiske vækst er 2-8 pct.

For to ud af tre divisioner, Hearing og Gaming & Consumer, ventes der fortsat god vækst i 2024 - en fortsættelse af takterne fra 2023 - mens usikkerheden særligt vedrører Enterprise, der sælger professionelt kommunikationsudstyr til virksomheder.

De har nemlig været meget tilbageholdende med investeringerne i et marked præget af høje finansieringsomkostninger på grund af de højere renter og mere tilbageholdende forbrugere som følge af den høje inflation.

Hearing har vi en rigtig god føling med, og vi tror, at vi vil blive ved med at tage markedsandele i et godt marked og udvide marginerne på linje med det, vi har meldt ud tidligere. Og for Gaming har markedet stabiliseret sig, og vi tror rigtig meget på potentialet i Steelseries, som har gjort det virkelig godt, siger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, til MarketWire.

Der, hvor der er lidt mere usikkerhed, er i Enterprise. Vores forståelse er, at vi har fastholdt vores markedsandel og førende position trods tilbagegangen sidste år. Vi tror også fortsat på en vending til positiv vækst i 2024, men det er svært at sige hvornår, fordi markedet er usikkert. Derfor planlægger vi med en lidt bredere prognose, fortsætter han.

.\˙ MarketWire



8/2 2024 09:35 ProInvestorNEWS 1118646



GN holder igen med udbytte og aktietilbagekøb indtil gælden er stabiliseret
8.2.2024 08.09 • MarketWire •

GN vil hverken udbetale udbytte for 2023 eller tilbagekøbe egne aktier i løbet af 2024, oplyser selskabet i sit årsregnskab for 2023 torsdag morgen.

Udbytte og aktietilbagekøb er betinget af - blandt andet - behovet for penge til at støtte igangværende driftsinitiativer, strategiske muligheder og selskabets kapitalstruktur. På grund af den nuværende justerede gearing på 4,5 gange driftsresultatet prioriterer GN at reducere gælden, indtil den er tilbage på den langsigtede målsætning på 2,0 gange driftsresultatet, skriver GN i sit regnskab.

Som resultat heraf vil GN ikke udbetale udbytte for regnskabsåret 2023, og aktietilbagekøbsprogrammerne er sat på pause for nuværende, fortsætter selskabet.

Som det også indikeres i regnskabsteksten, vil GN endda også helst prioritere investeringer i mere vækst, før udlodning til aktionærerne igen kan komme på tale.

Med den gæld vi har, ville det se lidt mærkeligt ud, hvis vi annoncerede aktietilbagekøb og udbytte. Først skal gælden reduceres, og derefter kan vi kigge på udbytte og aktietilbagekøb samt kapital til at investere i forretningen. Og det første der kommer nok lidt i anden række, siger Søren Jelert, der er finansdirektør hos GN, til MarketWire.

.\˙ MarketWire



8/2 2024 10:00 ProInvestorNEWS 0118652



GN er ikke længere tvunget til frasalg

8/2 08:43

GN har gennem 2023 kæmpet med at få nedbragt sin rentebærende gæld, og det er i vid udstrækning lykkes bedre, end ledelsen selv havde turdet håbe på.

Det skyldes blandt andet en bedre udvikling i pengestrømmene end tidligere antaget, og i løbet af 2023 blev den rentebærende gæld reduceret med lige knap 4 mia. kr. til 10,6 mia. kr. fra 14,6 mia. kr.

- Det betyder, at vi er gået ind i 2024 med et rigtig godt momentum, siger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, til MarketWire.

Og den kraftigt reducerede gæld - samtidig med at driftsresultatet igen stiger - betyder også, at nogle af de frasalg, der oprindeligt var en del af GN's omfattende kapitalplan, ikke længere er tvingende nødvendige.

- Der er ingen tvivl om, at vi med kapitalplanen i maj sidste år havde fire gode søjler. Men vi har leveret stærkt på dem alle sammen, så vi er foran udviklingen i vores egne hoveder. Vi har meget stærkere pengestrømme, end vi havde troet. Så nogle af de aktiver, vi skulle sælge, kan vi nu i stedet frit vælge, om vi er de rigtige ejere af, eller om vi skal sælge, siger Søren Jelert, der er finansdirektør hos GN, til MarketWire.

- Vi har så at sige det hele i vores egne hænder og er ikke tvunget til at sælge, uddyber han.

.\˙ MarketWire



8/2 2024 21:28 ProInvestorNEWS 1118676



GN Store Nord - Video analyse af regnskab og guidance https://www.proinvestor.com/boards/118675



TRÅDOVERSIGT