Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

JinkoSolar Holding Co.


118861 dagensaktie.dk 22/2 2024 08:09
Oversigt

Dagens aktie er JinkoSolar Holding Co.
-----------------------------------------------
JinkoSolar er en af verdens største solcellemodulproducent.
1 ud af 10 moduler i verden bliver produceret af dem
18+ GW opsat i USA og Canada.
State-of-the-art moderne produktionsfaciliteter i Florida, Malaysia og Vietnam
Indtil nu har man ansøgt om over 3500 patenter og har fået tildelt mere end 2000 patenter.
Her i blandt 330 TOPCon-patenter. De er blandt dem med flest tildelte N-type TOPCon-patenter der gør dem til førende inden for N-type TOPCon-teknologi. Teknologien kombinerer fordelene ved to forskellige typer solceller i én højeffekt hybrid solcelle - krystallinsk silicium og amorft silicium.
Patenterne dækker en bred vifte af højeffektive solcelle- og modulteknologier, herunder PERC, TOPCon og BC.
Det amerikanske team omfatter fremstilling, salg, teknisk support, drift og logistik, marketing, økonomi, juridisk og forretningsudvikling.
Distribuerer sine solprodukter og sælger sine løsninger og tjenester til en diversificeret international forsynings-, kommerciel- og privatkundebase.
14 produktionsfaciliteter globalt
24 oversøiske datterselskaber i Japan, Sydkorea, Vietnam, Indien, Tyrkiet, Tyskland, Italien, Schweiz, USA, Mexico, Brasilien, Chile, Australien, Canada, Malaysia, De Forenede Arabiske Emirater, Danmark , Indonesien, Nigeria og Saudi-Arabien og globale salgsteams i Kina, USA, Canada, Brasilien, Chile, Mexico, Italien, Tyskland, Tyrkiet, Spanien, Japan, De Forenede Arabiske Emirater, Holland, Vietnam og Indien.
Hovedkontor i Jiangxi-provinsen, Kina
Den største integrerede N-type produktionsanlæg i industrien
46.500+ ansatte.
-----------------------------------------------
Nøgletal
Kurs: 25,55
Market Cap: 1.307B
P/E: 2,53
Forward P/E: 3,44
P/S: 0,01
P/B: 0,07
Enterprise value: 58.613B
Profit margin: 3,53%
Operating margin : 0,00%
Gæld/egenkapital : 162,63%
ROE: 24,23%
ROA: 3,75%
Indtjeningsvækst kvartal: 188,10%
Omsætningsvækst kvartal: 63,10%
Udbytte: 5,78%
*Nøgletal stammer fra YH financeapi og er ikke blevet revideret
-----------------------------------------------
Hvad taler for ?
Har fundet en måde at omgå handelsblokaden med US ved at producere i Florida, hvor man har fuldt automatiserede modulmonteringsfaciliteter samtidig med at man har købt råvarer uden om Kina, og produceret delkomponenter i Vietnam.
Højt anset for kvalitet og ydeevne
Ekstreme vækstrater.
Handles med en betydelig rabat til peers
Aktietilbagekøbsprogram
Udbetaler et meget stort udbytte
Markedet for energilagringskapacitet ventes at vokse +24% CAGR frem mod 2031
Markedet for solcelleenergi GW ventes at vokse +14% CAGR frem mod 2030
Mange virksomheder der forpligter sig til vedvarende energi driver efterspørgsel.
Stræber efter at udvikle sin teknologi via omfattende forskning rettet mod at producere ny og avanceret teknologi, der er stadig mere effektiv.
Vertikalt integreret forretningsmodel, der omfatter næsten hele solenergiens værdikæde.
Leverer også wafers og solceller til andre producenter i branchen
Nyder godt af skala fordele inden for produktionskapacitet, global rækkevidde og konstant innovation.
N-type TopCon-teknologi vinder hurtigt markedsandele og kommer nok til at udgøre den primære teknologi om nogle år, da de er billige at bygge og har høj effekt.
Man har købt til lager mens råvarerne har været bombet ned i pris, således at man forhåbentlig kan holde fornuftige marginer.
Mens andre aktører lider under opbremsning, så er man vækstet uvirkeligt meget.
Q3 2023 viste omsætning der steg +63.1% y/y samtidig med en bruttomargin på 19.3% som lå på 15.7% i Q3 2022. Forsendelser på 22.597 MW hvilket var stigning på 108.2%.
Guidance for Q4 2023 ligger på 23 GW
Ved udgangen af Q3 blev man den første modulproducent i verden til at have leveret i alt 190GW solcellemoduler, der dækker over 190 lande og regioner
Langsigtede leveringsaftaler med amerikansk og tysk polysilicium leverandører
Den største integrerede N-type produktionsanlæg i industrien
-----------------------------------------------
Hvad taler imod ?
Svært at være mere eksponeret mod Kina end denne case. Det betyder også at man altid vil skulle handle til en lav prissætning.
Meget små margins.
Det generelle solenergimarked er presset.
Stigende renter har bremset sektoren markant.
Der er utroligt mange spillere og markedet oversvømmes i kinesiske løsninger.
Overudbud betyder faldende rentabilitet
Hvis man ser på andre markeder, så vil hardware margins komme under pres med tiden
Sektoren er desværre stadig bundet op på tilskudsordninger
Stor gældsandel.
Forpligtelser i solenergiprojekters levetid på 30 år
Går meget ud af at beskytte dets intellektuelle ejendom, hvilket er en gigantisk opgave med så mange kinesiske producenter.
Der er rigtig mange selskaber og gældsmodeller involveret. Som amatør er man prisgivet for at gennemskue det i forhold til udvanding.
Kæmpe rødt flag at SEC har advaret imod afnotering, fordi man ikke har den rigtige revision.
Hvis man ser på datterselskabet Jinko Solar Co., Ltd så er det helt andre multipler.
-----------------------------------------------
Holdning
En prissætning der er lidt for god til at være sand med de vækstrater og skyldes selskabskonstruktionen.
Der er utroligt mange risikofaktorer indbygget i aktien, hvilket også gør at prissætningen er som den er.
Har lovet mig selv at holde mig fra Kina og har lovet mig selv ikke at blive brændt i sektoren.
Alligevel så har jeg nu købt et frimærke som alternativ til at medlemskab af den lokale S/M klub.
Jeg ejer selv aktier i dette selskab der dog kun udgør 0.86% af porteføljen.



22/2 2024 15:40 lossen 3118877



Super interessant. Tak for analysen



TRÅDOVERSIGT