Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla: Elon Musk kører kurssejren hjem med "elbil til folket


120065 ProInvestorNEWS 24/4 2024 06:41
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Tesla underpræsterede (som ventet), men investorerne glæder sig over og til den billig(ere) elbil og sender aktien op

Tesla leverede et resultat, som var lidt under det forventede
Omsætningen på 21,31 mia. USD var ca. 1 mia. under det det forventede.
Indtjeningen per aktie på 0,45 USD var 5-7 cents lavere end analytikernes bud.
Lageropbygningen af forskellen mellem producerede og solgte biler i 1. kvartal, betød et negativt cash flow på 2,7 mia. USD
Reelt var tallene noget skuffende.
Det skyldes ikke mindst, at estimaterne allerede er/var blevet nedrevideret ganske meget over de seneste uger op til regnskabet.
Det var altså et skuffende regnskab set i forhold til meget lave forventninger.
Alligevel reagerede investorerne med lettelse efter tallene.
Først sendte de aktien op med 7 %.
Siden, da eftermarkedet sluttede og med det som investorerne tager udgangspunkt i, i dag var resultatet en stigning på 13 %. Hvordan hænger det sammen?



Omsætningen var nok skuffende, men bruttomarginen var med 17,4 % stærk
Da de skuffende tal tikkede ind, drog investorerne alligevel et lettelsens suk. "Ikke meget ringere end frygtet".
Samtidig havde kursfaldet på mere end 40 % år til dato forud for regnskabet gjort sit indtryk. Ingen kunne tillade sig at være overrasket over svage tal.
De seneste uger har der været diskussion og rygter om fremtiden for Elon Musk og Tesla "elbil til folket". Var den droppet, eller blot forsinket?
Det kan meget vel tænkes, at kursfaldet og skuffelsen over at Model 2 ikke var med i planerne indenfor de kommende år har gjort indtryk på Tesla. I hvert fald annoncerede selskabet, at i 2. halvår af 2025, kommer der en billigere version. Når jeg kommer til den konklusion er det bl.a. fordi Tesla også sagde, at initielt vil de ikke have de optimale og lave produktionsomkostninger, som de vil have langsigtet. Det kan meget vel tænkes, at Tesla over det seneste kvartal først havde udskudt og lanceringen og senere kom på andre (og bedre siger investorerne) tanker.


Kursfald og billigere bil giver kursstigninger


Investorerne forbliver formentlig langtids tro mod Elon Musk. Kursfald og forventninger om en billigere elbil på et tidspunkt i 2. halvdel af 2025 gjorde udslaget og sendte aktien op. Indtjeningsforventningerne vil der næppe blive ændret meget ved de kommende uger for 2024 og 2025, men nu har investorerne den billigere bil og i øvrigt også andre ting, at forholde sig positivt til og glæde sig over.

Figur: Kursudvikling 2024, Tesla

Kilde: Nordne

TSLA




24/4 2024 06:56 ProInvestorNEWS 3120066



Tesla vil lancere billigere elbiler hurtigere

24/4 06:35

Teslas aktie steg med 13,4 pct. i tirsdagens eftermarked, da elbilproducenten annoncerede, at farten sættes op i lanceringen af nye og billigere elbilmodeller.

- Vi har opdateret vores fremtidige køretøjsportefølje for at fremskynde lanceringen af nye modeller før vores tidligere annoncerede start på produktionen i anden halvdel af 2025, hedder det i tirsdagens kvartalsregnskab.

- Disse nye køretøjer, herunder mere økonomisk overkommelige modeller, vil benytte sig af elementer fra næste generations platform samt aspekter af vores nuværende platforme og vil kunne produceres på de samme produktionslinjer som vores nuværende køretøjsportefølje.

Tesla fortæller, at fremskyndelsen dog vil medføre færre reduktioner i omkostningerne, mens volumenerne omvendt kan øges på en mere "kapitaleffektiv" måde.

Elbilkoncernen oplevede imidlertid i sit første kvartal en sjælden, men dog ventet, tilbagegang i omsætningen på 9 pct. til 21,30 mia. dollar mod ventede 22,30 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 45 cent, sammenlignet med 85 cent et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 52 cent, ifølge Bloomberg News.

Tesla har tidligere på måneden opdateret omkring den leverede volumen af elbiler i første kvartal med en tilbagegang på næsten 9 pct., ligesom det leverede antal biler på 386.810 var 14 pct. under konsensus, der altså stadig havde regnet med fremgang.

- Vores virksomhed befinder sig i øjeblikket mellem to store vækstbølger: Den første begyndte med den globale ekspansion af Model 3/Y-platformen, og vi tror, at den næste vil blive indledt af fremskridt inden for autonomi og introduktion af nye produkter, herunder dem bygget på vores næste generations køretøjsplatform, lyder den optimistiske analyse i regnskabet.

Der ventes dog i 2024 en volumenvækst, som vil være "markant lavere" end i 2023.

Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 3,38 mia. dollar. Her var ventet 3,32 mia. dollar, og den bedre end ventede udvikling på driften dækkede samtidig over en bedre bruttomargin på 17,4 pct. mod 19,3 pct. et år før og sammenholdt med konsensus ifølge Bloomberg News på 16,5 pct.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT