Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Columbus IT emission


30644 Kenddinvare 23/6 2010 13:31
Oversigt

Der er i dag offentliggjort emission https://newsclient.omxgroup.com/cdsPublic/viewDisclosure.action?disclosureId=408220&messageId=492122
For hver 3 aktier man ejer ved luk fredag 25/6 får man ret til 1 ny aktie til kurs 1,90. T-retter kan handles fra 28/6 til og med 9/7.
Emissionen vil indbringe 50 mio.kr til Columbus IT, de skal bruges til interne investeringer og opkøb. Den er garanteret af storaktionæren Consolidated Holdings (læs Ib Kunøe), som på denne måde må forventes at øge ejerandelen lidt.

Hvis man som jeg har lidt stående i selskabet skal man hurtigt tage stilling til om man vil være med i emissionen. Det første aspekt kursudvikling omkring emissionsforløbet er nok mest andres område. Det andet er selskabets langsigtede værdi. Her har jeg læst lidt op i form af seneste årsregnskab http://www.columbusit.com/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fHQ%2fnews%2fWEB_Columbus_IT_Annual_Report_2009.pdf.

I perioden 2005-8 voksende Columbus ganske kraftigt. Omsætning fra 630 til 990 mio.kr., EBIDA fra 24 til 60 mio.kr. og EBITA fra 13 til 36 mio.kr.
Krisen ramte med en vis forsinkelse, da ordrerne ligger i størrelsen et år før omsætningen.
Udmeldingen for 2010 er omsætning på 890 mio.kr (som 2007) og EBITDA på 50-55 mio. kr. (lidt over 2007). Ved langsom vækst på deres vigtigste markeder, hvor de er ved at få/have kritisk masse, men med rimelige (geografiske) ekspansionsmuligheder forestiller jeg mig en vækst (før anvendelsen af emissionsoverskuddet) på 5-10% årligt.
I forhold til udsigterne for overskud efter skat kan det bemærkes at nedskrivningen på goodwill i 2008 og 2009 måske er ekstraordinær stor så udgangspunktet for den eksisterende virksomhed må være 20-25 mio.kr. fordelt på 78 mio. aktier. Tilsyneladende ganske atraktiv indtjening for en CAP ved kurs 2,4 på under 190 mio. kr.
Den indre værdi pr. aktie før emission må være ca.2,9 kr.

Uden at kende meget til IT-branchen som sådan vil jeg tro at opkøbsmulighederne her tidligt efter krisen og frygt for nyt dip er købers marked, men om de regner med 10% eller 30+% IRR for investeringerne aner jeg ikke.



25/6 2010 12:44 Valueguy 030699



Jeg undrer mig over at Columbus går ud og sælger dele af sig selv til så lav en pris. Jeg har svært ved at forestille mig en virksomhed som grundlæggende mener den er undervurderet af markedet ville handle sådan.



27/6 2010 10:27 Kenddinvare 030746



Columbus er grundlæggende styret af Kunøe. Ved at garantere emissionen kan han få alle de nye aktier til 1,90 for dem som pga. sommer, pengemangel sjusk med mere ikke udnytter tilbuddet.
Kursen kan han senere få til at stige efter behov.

Mine spekulationer går nu ikke på det langsigtede sålænge kursen er under indre værdi og der tjenes penge, men på den altid spændende situation op til og efter emission. Skal der handles ud fra nogen kortsigtede kursforventninger eller skal der konkluderes at det er for uforudsigeligt/risikabelt og så blot sørge for at tegne de nye?
Det afhænger jo også lidt af hvor mange der er nødt til at sælge noget fordi de ikke kan skaffe ekstra midler. Der vil (altid) et eller flere steder i forløbet være noget vigende kurs af den grund.



27/6 2010 10:47 collersteen 030748



I og med, at det er en fortegningsemission er rabatten da ikke abnormal. Jeg ville snarere sige, at den vel egentlig ikke er særlig stor, når man ser på hvad der ellers har været i fortegningsemissionerne blandt de mindre og illikvide aktier på børsen det sidste stykke tid.

At selve "formålet" med emissionen så virker mere sløret og ukonkret er en anden sag.... og det kan i det lys så overraske lidt at man laver en emisison nu, hvor kursen stadig ligger og skraber bunden uden at have bevæget sig opad i takt med det øvrige marked det sidste 1-1½ år.



TRÅDOVERSIGT