Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Hvem har valgt at få udbetalt efterlønsbidraget?


60634 tumle1969 9/9 2012 11:00
0
Oversigt

Den eneste årsag til at jeg endnu ikke har hævet mit efterlønsbidrag, er ene og alene pga. seniorordningen. Men findes den ordning om 20 år når jeg når dertil.....ja, jeg har min tvivl! Hvad siger I?
Udfra et afkast-synspunkt, så ser jeg langt større muligheder i at hæve og investere i aktiemarket over en 20 årig periode. Men beslutningen skal snart tages, da der kun kan udbetales skattefri frem til 1 oktober!
Men nu er det som sagt den seniorordning der piner mig mest.....hvad med jer, er der stadig mange af jer der ikke ved hvad ben I skal stå på?



9/9 2012 12:10 doodha 060642



For mig var det en let beslutning at blive i ordningen.

Det skyldes, at jeg fravalgte den for nogle år siden - men da det så efterfølgende blev muligt at komme på igen via en "fortrydelsesordning", sprang jeg på igen. Det vil sige, at jeg reelt ikke har betalt så meget til ordningen (25.000 eller sådant noget), men alligevel får fuld udbytte af den.

Men havde jeg betalt til ordningen i alle årene, er jeg sikker på, at jeg ville have hævet pengene.



9/9 2012 12:35 tumle1969 060645



Hej doodha,
Nu ved jeg ikke om det fylder noget hos dig, men hvad siger du så til den del med seniorordningen?



9/9 2012 14:06 Rinus 060652



Jeg er med, også på grund af seniorordningen. Men tror dog den bliver ændret hvis der ikke snart kommer gang i hjulene.



9/9 2012 14:25 tumle1969 060654



Men der kan du bare se.....man vælter jo rundt i en STOR tvivl i forhold til den ordning, hvilket er oversagen til at jeg smed denne tråd!
Hvis du / min m.fl. eneste oversag til at blive i ordningen, er en seniorordning der er behæftet med så STOR tvivl, hvorfor så blive i ordningen?
For igen, set udfra et afkast-synspunkt, så kan jeg få øje på at mine penge kan give et meget bedre afkast i aktier (20 år frem)!



9/9 2012 16:47 Bryan 160657



Det er jo meget et spørgsmål om alder. Jeg er årgang 1958, så for mig ser regnestykket jo noget anderledes ud.

Jeg har kun 9 (12) år til at forrente de ca 64.000 kr jeg kan få udbetalt.

Plan A :

Hvis jeg ikke vælger at gå på efterløn, men fortsætter med at arbejde, kan jeg få en skattefri præmie på 147.000 Kr.

Plan B:

Efterløn om 9 år. Det giver 3 års efterløn svarende til ca 615.000 kr ialt før skat og modregning af pensionsdepoter. Det bliver jo meget individuelt, men for mit vedkommende vel ca 200.000kr udbetalt over 3 år.

Plan C:

Seniorordning og efterflg. efterløn.

Efterlønsordningen er jo ikke kun en opsparing men også en forsikring. For mig svarer plan A til en forrentning på ca 10% p.a. efter skat. Det er vel en ok "garanteret" rente når man også får en forsikring med.

Forsikringen er plan B eller C. Ingen af dem er særlig attraktive. Men da vi ikke kender vores helbred og arbejdsituation 5-10 år ud i fremtiden, kan det måske blive en god forsikring at have. Alternativet for mit vedkommende vil blive 0 kr efter 2 års ledighed.

Så for mig er valget let, jeg bliver i ordningen.

Men jeg kan godt se at det ser helt anderledes ud for dig når du er 11 år yngre. Du kan måske godt konkurrere med afkastet i plan A ( ca 4,5% efter skat for dit vedkommende ), men kan du gøre det så meget bedre så det er værd at slippe forsikringen ? Det er et svært spørgsmål, og det er ikke nemt at svare for andre.



9/9 2012 17:48 tumle1969 160659



Hej Bryan, du har helt ret i forhold til afkastplan A.....den har jeg allerede regnet på, og her har jeg som 42 årig, som sådan ikke det store ud af at blive i ordningen (i forhold til min fulde bidragsperiode). Her bør jeg med en fornuftig investeringsprofil kunne få et bedre afkast (ved at udnytte den skattefri ordning inden 1 oktober) :-)
Men nu er det som nævnt også seniorordningen (eller forsikringen om du vil) der nager mig mest, og her er der som bekendt ingen garantier. Ikke engang min egen A-kasse, tør rådgive i den retning, så jeg står mildest talt midt i et stykke ingenmandsland :(
Tænkte derfor lige at jeg ville smide denne tråd og tage temp. i forhold til denne seniorordning?
Tak for dit bidrag Bryan, og jeg håber selvfølgelig der er flere gode ProInvestor-hoveder der vil bidrage i forhold til den problemstilling :-)



9/9 2012 18:12 doodha 160661



Det er et aktuelt stridspunkt mellem fagforeninger og kommuner om seniorordninger.

"Fagforeninger mener, at løn og indhold skal svare til personens kvalifikationer, mens kommuner suverænt vil bestemme, hvad folk skal lave til den dertil hørende ovenskomstsmæssige løn."
Fra
http://jyllands-posten.dk/politik/article4834803.ece

Så længe dette ikke er afklaret, er det ikke til at sige, om seniorordningen egentlig er så god eller ej.



9/9 2012 18:47 Bryan 060663



Jeg har en uddannelse som jeg har svært ved at se kunne være relevant i forbindelse med et kommunalt job. Derfor har jeg altid opfattet et seniorjob som noget der skulle være relevant for kommunen og dermed noget helt nyt for mig.

Men som nævnt ovenfor mener jeg jo heller ikke at seniorordningen er noget man skal satse på. Det er en forsikring for folk der ryger ud af dagpengesystemet. Og hvis alternativet er 5 år uden kontanthjælp eller indtægt efter 2 år på dagpenge, tror jeg nok at jeg ville sætte pris på ordningen selvom jeg skulle lave noget nyt.

Jeg kender flere som er lidt ældre end mig og går ledig nu. Det er ikke nemt at få nyt job i den alder og det er altså ikke sjovt at gå og tænke på at man måske snart ryger helt ud af systemet. Jeg er sikker på at ordningen vil være bedre for dem end at leve af friværdien i huset de sidste 8 år før pension. Uanset hvad der kommer ud af den aktuelle strid vil seniorordningen være at foretrække for dem.



9/9 2012 21:24 Rinus 060666



Men hvad er hendes alternativ til seniorordningen? Bortset fra det kan være hårdt for knæerne, hvad brokker hun sig for?



9/9 2012 23:11 tumle1969 060670



Hej doodha,
med den artikel har du lige belyst hvorledes kommunerne på meget uheldigvis kan udnytte systemet til egen fordel.....det er ikke godt, når ordningen kan tolkes så forskelligt. Det er selvsagt ikke værdigt, hvis folk erhvervsmæssigt bliver smidt ud i noget så fremmedartet som i dette konkrete tilfælde. Det giver mig ærlig talt ikke den store tiltro til at systemet til den tid (i mit tilfælde om 20 år), kan håndtere et måske langt større antal seniorordninger - that's not a good sign :(

Men bestemt en "god" artikel du bidrager med.....det sætter sgu noget igang hos mig!



10/9 2012 09:57 Hjulmand 060673



Hej Tumle,

Jeg har faktuel viden om borgere der er for raske til sygedagpenge/fleks/pension og for syge til A-kassedagpenge. Når man så er så uheldig at være gift, så kan man end ikke få kontanthjælp.

Vi har også eksempler på, at man kan være for syg til sygedagpenge??
http://avisen.dk/kraeftramt-johnny-for-syg-til-sygeda..

Politikerne har så ødelagt efterlønsordningen, men har efterladt nogle få rester, som du spørger til. Jeg mener, du skal spørge dig selv om du vil overlade din retræte til 179 folkevalgte, der intet mangler, og som kan fjerne de sørgelige rester når det passer dem?

Arbejdsstyrken bliver mindre og antal borgere på offentlig forsørgelse vokser. Begreber som moral, anstændighed, tillid til et ord/aftale, er ikke-eksisterende i det offentlige Danmark.
Vi har ikke set det sidste endnu.

Valget var meget enkelt.



10/9 2012 11:27 tumle1969 160674



Hej Hjulmand,

i forhold til artiklen, så er det meget uheldigt (men desværre ikke overraskende) at vi ikke kan passe bedre på vores medborger!

Mht. at stole på de 179 folkevalgte.....hell no, hvad ang. politiker, folk i hvide klæder samt div. rådgivere, så har jeg et langt stykke hen af vejen, lært at stole på mig selv!
Men min krystalkugle er desværre blevet stjålet, så den her med seniorordningen piner mig stadigvæk. Jeg er som altid skeptisk når politikerne lover noget, men lige her er jeg samtidig også i tvivl, da ingen af os kender morgendagen.....og her kan jeg m.fl. komme til at underminere vores eget sikkerhedsnet hvis uheldet er ude (forudsat ordningen eksistere til den tid)!

Den er sgu svær den her :(



10/9 2012 16:16 Tonny9 060677



Det valg traf jeg for snart mange år siden og valgte ordningen fra.
Ved samme lejlighed valge jeg arbejdsløskassen fra.

Det virker måske umiddelbart tåbelig for de fleste, men i min optik et fornuftigt valg.

Det hører så også med til historien, at jeg er selvstændig og sagtens kunne forestille mig, at jeg ville få problemer med "systemet" hvis/når først det skulle bruges.
Det er trods alt først og fremmes skruvet sammen med udgangspunkt i, at man er lønmodtager og
det vil være rigtigt "dumt" og betale til noget som man så alligevel ikke får lov til og bruge.

Jeg tror valget var rigtigt, for jeg hører fra tid til anden mange "sjove" historier om selvstændige der alligevel ikke kan bruge ordningen. I hvert fald ikke sådan "bare lige".

Under alle omstændigheder så vil det for mig nok kræver en "fight" med forvaltningen, at få lov til og bruge efterlønsordningen.
Så passer det nok mere til min natur, at undlade bøvlet og indbetalingerne, men selv tage hånd om en eventuel tidligere pension.
Seniorordningen tror jeg slet ikke jeg vil kunne udnytte i praksis.

Så alt i alt har valget været let for mig.



TRÅDOVERSIGT



SENESTE NYHEDER