Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

O.W. Bunker kan være på vej til børsen


66973 fcras 11/11 2013 15:20
1
Oversigt

Mandag 11. november 2013 kl: 08:59


Et af de største danske bunkerselskaber, O.W. Bunker i Nørresundby, kan være på vej til en børsnotering. Det skriver dagbladet Børsen på baggrund af avisens kilder. Selskabets ejer, den norske kapitalfond Altor, har ingen kommentarer.

Ifølge Børsens kilder har Altor holdt en række møder med mulige investorer for at gøde jorden for en børsnotering som kan komme allerede inden jul, men som formentlig først kommer i starten af næste år.

"Altor er godt i gang med det forberedende arbejde til en børsnotering, og de er nået langt. Det kan meget vel blive det næste selskab, vi ser gå på børsen herhjemme", siger en kilde, der kender til processen, til Børsen.

O.W. Bunker var tidligere en del af Wrist Group, men for to uger siden blev gruppen opløst, og dermed er vejen for et selvstændigt salg af O.W. Bunker banet.

Altor, der har ejet Wrist Group siden 2007, har ikke lagt skjul på at den gerne vil sælge O.W. Bunker, men har ikke officielt taget stilling til, om det skal ske i form af en børsintroduktion.

Wrist Group omsatte sidste år for 85 milliarder kroner, hvoraf 82 milliarder kroner stammer fra O.W. Bunker. Tilbage på bundlinjen stod der 449 millioner kroner før skat.

Det andet ben i Wrist Group var skibsprovianteringsselskabet Wrist Ship Supply, der med en markedsandel på 7 procent er verdens største på sit felt.

Wrist Group havde sidste år godt1500 ansatte, hvoraf de 270 arbejdede i Nørresundby.

Altor har ikke ønsket at kommentere Børsens artikel.

Kilde: Dagbladet Børsen
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=20819

O.W. Bunker:
http://www.owbunker.com/

Wrist Group:
http://www.wristgroup.com/

Wrist Ship Supply:
http://www.wrist.com/

Altor:
http://www.altor.com/




TRÅDOVERSIGT