Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Analyse af Columbus den 05-11-2015


73566 Helge Larsen/PI-redaktør 6/11 2015 08:17
Oversigt

Aktieinfo:

Kurs på analysetidspunktet: 5,4



Anbefaling:
Kort sigt: Køb

Langt sigt: Køb



Perioden Q1-3 er præget af betydelig vækst i salget, men det skyldes næsten udelukkende opkøb. Organisk er væksten koncentreret om egen software som en positiv faktor. Indtjeningen udvikler sig pænt, men udfordringer i Norge og delvist også i USA har betydet, at indtjeningen ikke følger med op i samme tempo som omsætningen. Det er derfor vigtigt, at ledelsen træffer de rigtige beslutninger med henblik på at genskabe indtjeningen i Norge, selv om denne proces kan vare op til et år mere. Selskabets øvrige aktiviteter i Vesteuropa, dvs. Danmark og England, udvikler sig godt. Aktiviteterne i Rusland og Baltikum har kun moderat betydning, men generelt er denne sektor presset som følge af den svage russiske Rubel. Salg og indtjening i Nordamerika vokser betydeligt, hvilket især skyldes udvidelsen via opkøb.



Columbus fastholder sin position som en ledende leverandør af softwareløsninger til Food, Retail og Manufacturing med sidstnævnte som det vigtigste segment. Salg af egne softwareløsninger vokser flot og bidrager positivt til indtjeningen. Global Delivery Center i Indien bidrager også positivt til at forbedre produktiviteten og fleksibiliteten. Centret har nu 100 ansatte, og der er i årets løb udført 5.887 dages arbejde - en stigning fra året før på 38%. Global Delivery Center i Indien bidrager til ensartethed i serviceringen af kunderne, hvilket er en vigtig parameter, ligesom dækningsbidraget er højt for Columbus som følge af lave lønninger.



Det er særdeles vigtigt, at integrationen af de mange tilkøbte virksomheder forløber planmæssigt. En eventuel afsporing kan udløse behov for nedskrivning af bogført goodwill. Det er desuden vigtigt at få gang i salgsvæksten i USA, hvor man i år har gearet op via opkøb. Endelig skal udfordringerne i Norge løses hurtigst muligt. Går alt op i en højere enhed for Columbus, og formår ledelsen at fremkomme med en ambitiøs og troværdig plan for perioden frem mod 2020, så synes aktiekursen at kunne stige betydeligt i de kommende år.



Vi finder aktien interessant, idet det dog skal påpeges, at investering i en mindre aktie med begrænset, men dog stigende omsætning på Børsen, og med en storaktionær der ejer over 50% af aktierne, er behæftet med risici.



Hele analysen kan læses her:

http://www.aktieinfo.net/columbus05112015/



7/11 2015 19:37 byggegrej.dk 173575



Lige et link til investordagen hvor Thomas Honoré, koncernchef, fortæller om selskabet.
http://www.shareholders.dk/kampagne/InvestorDagen-Koebenhavn-2015-webtv/Columbus



TRÅDOVERSIGT