Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Gå i dækning når Draghi skyder med bazookaen?


74406 zehran 6/3 2016 18:14
Oversigt

Vi har haft 3-4 dejlige uger siden panikken og sikke et fantastisk rally.
De store indeks nærmer sig igen modstand, og jeg mener ikke at vi er klar til at sætte nye aktie rekorder. Selv om de sidste amerikanske jobtal var gode, så er der stadig problemer med faldende forbrugertillid i USA og flere andre leading indikatorer peger nedad. Jeg tror derfor igen at investorerne vil bruge næste uge til at reducere deres positioner og tage profit efter 3 gode uger. Sidste uges job tal fra USA kom ud bedre end ventet og så begynder vi igen at frygte en rentestigning, til gengæld er recessions frygten midlertidigt manet til jorden (men den kommer sikkert snart igen). Samtidigt er olien, som har drevet comebacket, igen ved at ramme stærkere modstand i 36$ og 38$, så det er værd at holde øje med om støttelinjen i olien, som har holdt de 3 sidste uger i bevægelsen fra 26 til 36$ stadig vil holde.

Mario Draghi går på scenen torsdag for at fortælle hvad ECB har tænkt sig at gøre (de har stadig problemer med at få gang i inflationen og væksten) og det forventes at de sænker renten til -0,4% fra -0,3% og at støtteopkøbene i obligationer pr. måned øges med 15 milliarder euro til 75 milliarder €. Dette er dog blot forventninger, så vi må vente og høre hvad han vil sige. Sidste gang kan talte, sagde han, at han var bekymret for udviklingen i olien og derfor ville holde øje med udviklingen i den. Men med den stigning i oliepris vi har haft de sidste 3 uger, er det ikke sandsynligt at han vil gøre noget. Når Draghi har skudt bazookaen af på torsdag begynder upsiden i aktiemarkedet derfor igen at se lidt begrænset ud.

Upsiden, som jeg ser den.
S&P ligger ved stærk modstand (200 dages MA 2.020) og havde svært ved at bestemme sig i fredags oven på jobrapporten. Momentum er stærk og vi har støtte i 1960, som skulle stoppe den første nedtur. Vi har dog ramt en foreløbig stopklods i 2.000, som skal brydes for yderligere optur. Hvis vi kan det skal vi i 2.060. Det mest sandsynlige er dog et pullback.

DAX30 2 % upside, modstand i 10.000 point (rammer vertikal modstand og toppen i en stigende trend) Ved et brud af 10.000, er næste modstand i knap 10.200. (200 dagesgennemsnit 10472)

OMXCap20 3% upside, modstand i 1.040 point (rammer tidligere top) (jeg forventer stigninger til Mærsk, grundet oliestigninger efter luk i fredags, samt at Novo også forsætter op, på den gode nyhed i fredags)

Crude Oil: Olien har stærk momentum, men 38$ kan blive svær at lukke over. Et brud over 38$ sender os mod 42-46$. Olien er dog ved at blive ret overkøbt, hvilket kan indikere et pullback.

Aktier som jeg har købt:
SEADRILL - jeg vil sandsynligvis lukke denne position mandag eller tirsdag, da jeg tror at olien snart vender og at shortsqueezen er slut. Vil forsøge at gøre det omkring det 200 dages glidendegennemsnit (46 kr.).

Jeg havde en lille position i Seadrill i forvejen ( med et afkast på +45%), som jeg fordoblede i fredags, (det havde jeg besluttet mig for, hvis 21 kr. blev brudt, og Seadrill derefter ikke længere bevægede sig sidelæns. Efter luk i DK, gik aktien amok i USA, da shortpositioner blev lukket. Aktien blev omsat på 1013% af den normale volumen (20 dages gennemsnit) . Stigningen var på 122%. Så jeg glæder mig til mandag, hvor vi vil se stigningen slå igennem i den norske aktie. Jeg tør ikke anbefale nogen at købe SEADRILL nu, da det er farligt. Hvis I vil have den, så afvent et tilbagefald og brug tiden på at læse op på deres nyeste regnskab, de har problemer med gælden og stigningen her skyldes spekulationer om en kapitalindsprøjtning til Seadrill, uden at lave en aktieudvanding.

Se teknisk analyse på SEADRILL her:
http://www.tradedesk.dk/engine/report.php?stockid=139..

TORM er oppe med +19 % - jeg tager regnskabet med på tirsdag.
Regnskaber fra Torms konkurrenter har været fine og Nordens tankdivision viste også at det gik godt, derfor tror jeg også at Torm vil klare sig godt.

Se teknisk analyse på TORM her:
http://www.tradedesk.dk/engine/report.php?stockid=133..

Aktier, som du skal holde øje med og overveje at købe ved tilbagefald:
MÆRSK som er i rebound, men møder sikkert modstand i 10.000.

Se teknisk analyse på MÆRSK her:
http://www.tradedesk.dk/engine/report.php?stockid=70&..

D/S Norden, da det ligner at der er en bund i Balticdry indekset. Balticdry indekset har steget i 12 dage i streg. Det kan godt ses på Norden, som er begyndt at stige.

Se teknisk analyse for D/S Norden her:
http://www.tradedesk.dk/engine/report.php?stockid=31&..

Min forventning er en grøn mandag, og at den næste uge bliver med stigninger, derefter tror jeg at vi skal sidevejs/ned. Så når Draghi igen på torsdag skyder med bazookaen, ja, så mener jeg at det er med at få solgt, inden røgen blæser væk (dvs. denne eller næste uge).

Hvad mener I?

Hav en god søndag og læs mere her:
http://www.blog.tradedesk.dk/

OMXC20, Tradedesk.dk, DNORD.CO

OMXC20, Tradedesk.dk, DNORD.CO

OMXC20, Tradedesk.dk, DNORD.CO

OMXC20, Tradedesk.dk, DNORD.CO




8/3 2016 14:37 JAFFASIMON 274422



Umiddelbart ser jeg tendensen nedad for de fleste indeks. På ugebasis er blandt andet S&P, C20 og MSCI ved at vende tæt oppe omkring 60 i RSI. Hvis de dog formår at bryde over 60 igen, så ser jeg ingen grund til hvorfor det ikke ville kunne fortsætte opad de næste uger.

Jeg ser også den samme tendens med olien, at den nærmer sig modstanden 60 i RSI - men den ser dog ikke ud til at bøje af i øjeblikket.

Nuancen til det hele er, at XACT Bear ligger i det nederste af optrendsintervallet i RSI og ser også ud til at vende, og dermed fortsætte optrenden.

Opsummeret: Mit gæt er at de næste uger bliver nedad, hvis indeksene bøjer af ved RSI 60.

OMXC20, Tradedesk.dk, DNORD.CO

OMXC20, Tradedesk.dk, DNORD.CO

OMXC20, Tradedesk.dk, DNORD.CO

OMXC20, Tradedesk.dk, DNORD.CO

OMXC20, Tradedesk.dk, DNORD.CO




TRÅDOVERSIGT



SENESTE NYHEDER