Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
19/1 15:22
af Helge Larsen/PI-redaktør
Denne session starter kl. 15.
19/1 15:56
af Helge Larsen/PI-redaktør
Hej Morten Melander. Er du online?
19/1 15:56
af MortenMelander
Hej Helge. Ja, jeg er klar
19/1 15:57
af Helge Larsen/PI-redaktør
Vi kører om et par minutter. :-)
19/1 16:00
af Helge Larsen/PI-redaktør
Velkommen til Morten Melander fra Nordea Market til Q&A om bull- og bearcertifikater. Det er dejligt, at du vil være med her for at belyse nogle af de mange spørgsmål vore brugere løbende stiller omkring emnet.
19/1 16:00
af MortenMelander
Tak for muligheden, jeg er meget glad for at være med og ser frem til nogle gode spørgsmål. Generelt sætter jeg meget pris på den direkte dialog med investorerne, så min mail og telefon er også åben efterfølgende, hvis der er nogen, der skulle have yderligere spørgsmål.
19/1 16:01
af Helge Larsen/PI-redaktør
Tak Morten for den mulighed. :-) Nu til spørgsmål.
19/1 16:01
af Helge Larsen/PI-redaktør
Kan du kortfattet forklare, hvad et certifikat er?
19/1 16:01
af MortenMelander
Et certifikat er et børsnoteret værdipapir, hvis værdi afhænger af udviklingen i et andet aktiv – det underliggende aktiv. Det underliggende aktiv kan eksempelvis være en aktie, et aktieindeks, en råvare eller en helt fjerde type aktiv…
19/1 16:02
af MortenMelander
Juridisk er der tale om en usikret fordring eller med andre ord et tilgodehavende mod udstederen. Man har altså et tilgodehavende, som ændrer værdi afhængigt af hvordan en aktie eksempelvis udvikler sig…
19/1 16:03
af MortenMelander
Da der er tale om et tilgodehavende, er det vigtigt at forholde sig til udstederens kreditværdighed inden man investerer i et certifikat. Det er jo eksempelvis ikke så fordelagtigt, at have et tilgodehavende i et konkursbo.
19/1 16:03
af Helge Larsen/PI-redaktør
Hvorledes beskattes gevinst på certifikater?
19/1 16:04
af MortenMelander
Certifikater beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Disse beskattes årligt efter lagerprincippet…
19/1 16:05
af MortenMelander
Investerer man som privatperson for frie midler beskattes gevinster som kapitalindkomst. Tab på certifikater kan modregnes i samme eller tidligere års gevinster på finansielle kontrakter, andre certifikater og strukturerede obligationer. Overskydende tab kan modregnes i årets gevinster på aktier noteret på et reguleret marked, når certifikatet er baseret på aktier eller aktieindeks. Tab der ikke kan anvendes til modregning kan fremføres til modregning i senere år…
19/1 16:07
af MortenMelander
Det er også muligt at investere for pensionsmidler, hvilket gør den skattemæssige behandling mere simpel, idet der alligevel er tale om lagerbeskatning og en ensartet beskatning for forskellige typer værdipapirer. Her skal man være opmærksom på nogle begrænsninger, som er beskrevet i vores materiale (hhv. 20 pct. emittentgrænse og 5 pct. udstedergrænse)…
19/1 16:08
af MortenMelander
Investerer man gennem selskaber, indgår gevinsterne i selskabsindkomsten, og tab modregnes direkte i selskabsindkomsten i det år tabet konstateres. Der er ikke – som for privatpersoner – tabsbegrænsningsregler.
19/1 16:09
af Helge Larsen/PI-redaktør
Hvor længe løber certifikater?
19/1 16:09
af MortenMelander
Da vi udstedte vores første certifikater i 2010 og 2011, havde de en løbetid på 5 år. Disse certifikater findes ikke længere, og alle vores nuværende certifikater er det, man kalder ”open-ended”, hvilket betyder, at der ikke er en på forhånd fastsat slutdag, og at de i princippet kan fortsætte for evigt, hvis der ikke sker førtidsforfaldshændelser eller vi af andre årsager kan være nødsaget til at indfri dem.
19/1 16:10
af Helge Larsen/PI-redaktør
Med hvilket varsel kan et certifikat lukkes ned?
19/1 16:11
af MortenMelander
Vi kan beslutte at lukke et certifikat ned med 1 uges varsel. Vi er dog meget opmærksomme på, at en nedlukning kan være uhensigtsmæssig for investorerne, så i tilfældet med BULL GENMAB 3 N, som er det eneste certifikat vi har lukket ned, har vi varslet én måned før selve nedlukningen. På den måde har investorerne fået længere tid til at træffe de nødvendige beslutninger, som en nedlukning medfører.
19/1 16:11
af Stroka
Hvorledes tjener Nordea penge på certifikater. Er det kun på kurtage?
19/1 16:12
af MortenMelander
Vi tjener penge på indbyggede omkostninger og handelsspænd. Hvis man er kunde i Nordea, tjener vi også kurtage, og her er satsen den samme som på almindelige danske børsnoterede aktier…
19/1 16:13
af MortenMelander
De indbyggede omkostninger bliver i øvrigt fratrukket i certifikatets værdi hver nat, så dem mærker man ikke hvis man køber og sælger samme dag.
19/1 16:13
af Stroka
Hvordan indregnes udbytter i certifikatets værdi?
19/1 16:14
af MortenMelander
Her antager jeg, at der refereres til certifikater med en aktie som underliggende aktiv. Med certifikater bliver aktieudbytter ikke udbetalt, men indregnes i det certifikatets værdi. I praksis gøres dette ved at korrigere referenceprisen i det underliggende aktiv, og man kan derfor sige, at en dividende bliver ”omdannet” til en kursstigning i underliggende aktiv, når vi laver beregningen…
19/1 16:16
af MortenMelander
Ligesom med beregningen af certifikats værdi sker dette helt automatisk ud fra en matematisk formel, som findes i de juridiske dokumenter. Så man kompenseres dermed som investor automatisk for de løbende udbyttebetalinger.
19/1 16:16
af Stroka
Hvorledes afdækker Nordea certifikaterne.
19/1 16:17
af MortenMelander
Som udsteder er man ikke forpligtet til at afdække risikoen, men det har vi valgt at gøre. Typisk afdækker vi os direkte i det underliggende aktiv kombineret med optioner. Lad os opstille et eksempel…
19/1 16:19
af MortenMelander
En investor køber for DKK 100.000 i vores certifikat BULL PANDOR 3 N. Vi køber derfor Pandora-aktier for DKK 300.000. Hvis Pandora-aktien umiddelbart efter falder 10%, vil vores forpligtelse overfor investoren falde med DKK 30.000. Vores afdækning (/beholdning af Pandora-aktier) falder ligeledes med DKK 30.000, så på den måde har vi et perfekt match. Det samme ville gøre sig gældende ved en stigning på 10%...
19/1 16:20
af MortenMelander
Men hvad nu hvis Pandora-aktien falder 50% den pågældende dag?...
19/1 16:22
af MortenMelander
Investorens certifikater bliver værdiløse, da man ikke kan tabe mere end det investerede beløb. Vores forpligtelse er altså derfor reduceret med DKK 100.000. Vores afdækning (/beholdning af Pandora-aktier) falder dog med 150.000 kr., så i det tilfælde har vi et mismatch, som resulterer i et nettotab på DKK 50.000 for os…
19/1 16:24
af MortenMelander
Dette er en risiko, vi ikke er interesseret i at løbe, og derfor køber vi også optioner for at afdække os mod ekstreme tilfælde, så vi hele tiden har den nødvendige afdækning.
19/1 16:24
af Stroka
Kan et certifikat blive lukket pga af en meget stor stigning eller fald intraday?
19/1 16:25
af MortenMelander
En meget stor intradagbevægelse bevægelse i den ”forkerte” retning kan føre til at et certifikat bliver værdiløst og forfalder. Hvis man eksempelvis har et Bull-certifikat med gearingsfaktor 2, så vil et fald i underliggende aktiv på 50% eller mere inden for én dag resultere i at certifikatet bliver værdiløst og forfalder. For et Bull-certifikat med gearingsfaktor på 10 vil dette ske ved et fald på 10% inden for én dag.
19/1 16:26
af Stroka
Hvorfor er afkastet på certifikater lavere en ventet, når man holder dem i længere tid? Specielt hvis det underliggende aktiv er en futureskontrakt.
19/1 16:27
af MortenMelander
Vores certifikater er med daglig gearing, og det gør dem følsomme overfor kursudsving, så hvis man rammer en periode hvor kursen i det underliggende aktiv går skiftevis op og ned uden nogen egentlig trend, vil det have negativ effekt på afkastet. Rammer man derimod en trend vil det have positiv effekt på afkastet, og her vil man eksempelvis kunne opleve at man opnår et afkast der er højere end ”forventet” over en tidsperiode. Vi har eksempler på begge tilfælde i vores materiale…
19/1 16:29
af MortenMelander
I forhold til trend og kursudsving gør det ingen forskel om underliggende er en futureskontrakt, men jeg tror alligevel godt jeg ved, hvad spørgsmålet udspringer fra. Jeg tror det handler om vores Bull-certifikater med olie-futures som underliggende aktiv. Her handler det om hvordan prisstrukturen i futureskontrakterne er eller med andre ord: om olien er i contango eller backwardation...
19/1 16:30
af MortenMelander
Det er meget relevant men også meget omfattende, så jeg vil anbefale jer at læse en mini-artikel jeg har skrevet. Jeg sørger for, at I får et link efterfølgende.
19/1 16:30
af Henrik Munthe-Brun
I lukkede Bull Genmab 3 N . Hvorfor gjorde i det? Var det fordi, at jeres analytiker er meget postiv på casen i 2017?
19/1 16:32
af MortenMelander
Vores udbud af certifikater har intet at gøre med vores analyseafdeling, så beslutningen om BULL GENMAB 3 N ville være den samme uanset hvordan analytikerens syn på Genmab-aktien var. Årsagen til at vi desværre har været nødt til at lukke BULL GENMAB 3 N er, at vi oplever udfordringer i forbindelse med afdækningen, som er blevet ekstraordinært dyr for os. Her er det optionerne, som giver anledning til udfordringerne…
19/1 16:33
af MortenMelander
Da vi ikke ønsker at påtage os risikoen, var der desværre ikke andre muligheder end at indfri certifikaterne…
19/1 16:34
af MortenMelander
Heldigvis afdækkes BULL GENMAB 2 N anderledes pga. den lavere gearing, og derfor fortsætter dette certifikat som hidtil.
19/1 16:34
af Henrik Munthe-Brun
Hvordan kunne Bull Genmab N blive udsolgt. Hvor mange er der udstedt?
19/1 16:35
af MortenMelander
I princippet er der ikke nogen grænse for, hvor mange certifikater vi kan udstede, såfremt vi kan afdække os. Da udfordringerne med afdækningen startede, valgte vi derfor at stoppe med at sælge yderligere certifikater. Man putter herefter certifikatet i ”Sold-Out Buy-Back” på fondsbørsen og det valgte vi at oversætte og forenkle som ”udsolgt”…
19/1 16:36
af MortenMelander
Jeg kan godt forstå at det vækker underen, når man er vant til at altid at kunne købe certifikater, men som udsteder kan det være nødvendigt af og til.
19/1 16:36
af Bulder
Hvor mange Genmab-aktier mangler I d.d. at få solgt, nu hvor x3 ophører.
19/1 16:38
af MortenMelander
Jeg vil meget gerne svare på alle spørgsmål, men lige netop spørgsmål som dette kan jeg af markedsmæssige hensyn ikke svare på. Jeg vil dog gerne nævne, at det er nogle dygtige kollegaer, der tager sig af salget, og de er vant til at håndtere situationer som denne.
19/1 16:38
af Henrik Munthe-Brun
Hvordan kan det være at SEB kører med 4xgearing på Genmab, når nu sådant et certifikat har så store omkostninger på afdækning?
19/1 16:39
af MortenMelander
Det er svært for mig at svare på, hvordan andre udstedere gør, men jeg forstår spørgsmålet. Generelt er man som udsteder ikke forpligtet til at afdække sig, og man kan derfor vælge at påtage sig denne risiko…
19/1 16:41
af MortenMelander
Derudover handler det også om hvor stor en udestående mængde man har, og her bliver det både svært og dyrt, hvis man har en stor udestående mængde. Blandt udstederne på Nasdaq i Danmark har vi haft en markedsandel på 85% siden vi udstedte BULL GENMAB 3 N, og da investorerne i langt højere grad har købt end solgt har vi opbygget en relativt stor udestående mængde. Havde den udestående mængde været mindre, havde vi lettere kunne håndtere den – også under de ændrede markedsforhold…
Nyeste Først - Ældste Først   Side 1/2