Det har føget rundt de seneste uger med tal for, hvor mange penge samfundet kan spare ved at afskaffe efterlønsordningen. 18, 24 - ja helt op til 37 milliarder kroner har været nævnt. Men realiteten er, at de mange milliarder er fugle på taget, skriver Søndagsavisen. Lykkes det ikke at skaffe job til de mange ekstra hænder, vil det som udgangspunkt koste det offentlige ikke mindre end 8,5 milliarder kroner om året.

Det viser en beregning, som økonom, cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund har offentliggjort i det økonomiske nyhedsbrev Kritiske Analyser.

- Sagen er, at det i en årrække ikke vil give nogen som helst besparelse, men tværtimod koste penge, mange penge, at afskaffe efterlønnen. Det skyldes, at udgifterne til bl.a. dagpenge og førtidspension langt vil overstige besparelsen ved at afskaffe efterlønnen, siger Henrik Herløv Lund.

Henrik Herløv Lunds regnestykke er lige til. Han tager udgangspunkt i de økonomiske vismænds antagelse om, at 20 procent af efterlønnerne vil havne i fleksjob eller på førtidspension. Det vil koste samfundet 5 milliarder kroner om året. Resten - 110.000 personer - skal have udbetalt dagpenge.

- Da der i forvejen er 170.000 ledige, vil de enten selv blive arbejdsløse, eller de vil forhindre andre i at få de job, de i givet fald bliver ansat i, siger Henrik Herløv Lund.

Det vil i sig selv koste 21,5 milliarder kroner. Dertil kommer udgifter til aktivering og bortfald af egenbetaling til efterlønsordningen. Når alle plusser og minusser er lagt sammen, giver det et underskud for statskassen på 8,5 milliarder kroner.

- Det er unægtelig et andet indtryk, end regeringen prøver at give befolkningen, siger Henrik Herløv Lund.

Økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen bestrider ikke Henrik Herløv Lunds beregning som sådan.

- Men den tager sit udgangspunkt i, at ikke en eneste af de personer, som arbejdsstyrken vil blive udvidet med, kommer i arbejde. Men hele meningen med øvelsen er selvfølgelig, at de kommer i arbejde, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det gælder også, selv om ledigheden er høj i dag, siger han.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen peger på, at det også er derfor, at ordningen skal udfases langsomt f.eks. over 15 år.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Udover dette må man også lægge udgifter til et øget pres på hospitalsvæsenet da man nok kan forvente at en stor del af nedslidte mennesker kan blive endnu mere nedslidte. Og hvad med udgifterne til den hær af læger og psykologer som skal sidde og vurdere om hvorvidt nogle er egnet til andre overførsels indkomster. Måske har Henrik Herløv Lund indregnet det, men det fremgår ikke af artiklen.

Begge fløje overdriver deres argumenter. Og ovenstående er i den optik også helt og aledeles forkert. For Henrik Herløv Lund glemmer nogle ret væsentligt punkter

1)Vi er i en lav konjuktur hvor arbejdsløsheden er steget over 100.000 på et par år. Sådan vil det jo ikke forblive med at være. Hvad så når vi får en ny lang høj konjunktur hvor der skal bruges 100.000 ekstra hænder?

2) de kommende år vil betyde at for hver gang der kommer 4 ind på arbejdsmarked så forsvinder der 5. Alene det betyder et kraftigt fald i antal arbejdsløse. Også selvom vi fjerne efterlønnen

Stroem i forhold til de punkter du nævner så er det meget vigtigt at huske på arbejdsmiljøete ude på virksomhederne over en bred kam er MARKANT forbedret i forhold til for blot 10-20 år siden. Det betyder at der er mange, mange flere værnemidler ude på virksomhederne således en masse tunge løft og EGA er forsvundet fra de danske arbejds pladser. Og det vil betyde signifikant mindre slid fremover

De store årgange som nærmer sig de 60 år ha naturligvis haft en masse år uden de nye hjælpemidler ude på virksomhederne og er alt andet lige derfor mere nedslidt end når jeg rammer de 60 år. Men pointen er at det ikke er så fysisk hårdt at arbejde ude på en virrksomhed i 2011 som det var i 1971



Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar