Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tryg er klar til retslig kamp om insidersag

26-09-11 kl. 26/9 2011 11:48 | Tryg 152,90 (+0,53%)

Forsikringskoncernen Tryg er uenig i Finanstilsynets vurdering og vil om nødvendigt gå til domstolen for at få klarlagt, om koncernens investor relations-afdeling brød reglerne og videregav intern viden under en telefonisk kontakt med en aktieanalytiker fra Carnegie Bank i april 2010.

- Vi mener helt principielt ikke, at der er foregået noget forkert, siger kommunikationsdirektør i Tryg Troels Rasmussen til Ritzau Finans.

Finanstilsynet meddelte mandag, at tilsynet allerede i august sidste år politianmeldte Tryg og Carnegie i sagen for at videregive intern viden. Desuden blev Carnegie Bank anmeldt for insiderhandel.

Sagens faktiske omstændigheder er ifølge Finanstilsynet, at Trygs IR-afdeling den 8. april var i kontakt med en analytiker fra Carnegie Bank. Analytikeren udsendte efterfølgende en e-mail til kunderne, hvoraf det fremgik, at man netop havde talt med Trygs IR-afdeling vedrørende skadesniveauet, og at man havde forstået, at der ville blive sendt en meddelelse til markedet dagen efter. Tryg nedjusterede derefter forventningerne den 9. april med 500 mio. kr. som konsekvens af ekstraordinære vinterskader blandt andet i forbindelse med tøbrud.

Samme dag, hvor e-mailen blev sendt til kunderne, havde Carnegie stor handelsaktivitet i aktien, hvilket efter tilsynets vurdering var en overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel.

Hos Carnegie Bank har ledelsen efter "grundige overvejelser vedrørende ressourceforbruget ved et videre sagsforløb" valgt at acceptere et bødeforlæg på 100.000 kr. Trygs bødeforlæg er ifølge Troels Rasmussen nogenlunde i samme størrelsesorden.

- Men det er ikke det, der er det afgørende. Det afgørende er, at vi ikke synes, at der er foregået noget forkert, og derfor synes vi ikke at vi vil acceptere det, forklarer Troels Rasmussen.

Han fastholder, at der ikke skete andet den 8. april, end "almindelig samtale mellem en analytiker og IR-afdelingen".

- Så vi er uenige i vurderingen, og sagen må afgøres af en domstol, konstaterer Troels Rasmussen.

Han konstaterer i øvrigt, at Tryg ikke har ændret procedurer for IR-afdelingens samtaler med analytikerne, da man både før og efter den 8. april vurderer, at afdelingen har levet op til reglerne.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Tryg

PRIS 152,90
ÆNDRING +0,80 (+0,53%)
ÅBEN 152,10
SIDSTE LUK 152,10
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER