Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finanstilsynet vil have Saxo Bank til at stramme op

30-12-11 kl. 30/12 2011 11:43

Finanstilsynet har været på inspektion i Saxo Bank, og det har fået adskillige advarselslamper til at blinke.

Banken har med sit indtog på nye forretningsområder påtaget sig nye risici, den finansielle polstring er for lav, og nogle medarbejdere sidder i uheldige dobbeltroller som bestyrelsesmedlemmer i datterselskaber ud over deres betydelige ansvarsområder i banken. Samtidig ser tilsynet en stor risiko forbundet med Saxo Banks handelsplatform, hvor kunderne kan handle valuta.

Tilsynet advarer om en væsentlig risiko for "at bankens risikostyringssystemer ikke kan nå at lukke alle kunders positioner ned, før positionerne medfører tab for banken ud over den sikkerhed, som kunderne har stillet".

Det fremgår af redegørelsen fra besøget, som banken er forpligtet til at offentliggøre.

Finanstilsynet mener, at Saxo Bank skal sætte mere kapital af til dækning af de særlige strategiske risici, der følger af bankens tilstedeværelse i et betydeligt antal lande og fortsatte vækst. Som minimum skal Saxo Bank øge kapitalen med 100 mio. kr. og øge kapitaltillægget til dækning af koncentrationsrisikoen i bankens valutapositioner fra 1 til 2 pct. af bankens største valutaposition.

Konsekvensen af tilsynets inspektion er, at Saxo Banks individuelle solvensbehov øges til 10,3 pct. ved udgangen af tredje kvartal 2011, hvor banken selv havde opgjort det til 9,5 pct.

Banken oplyser, at den tager det øgede solvenskrav til efterretning og er enig i, at kapitaltillægget for den største valutaposition bør øges.

Det individuelle solvensbehov er et udtryk for, hvor meget kapital den enkelte bank skal holde som reserve i forhold til de risikovægtede aktiver.

Derudover får Saxo Bank fem påbud, som banken ifølge egne oplysninger allerede har efterlevet.

Det drejer sig blandt andet om, hvordan bankens såkaldte compliance-funktion skal organiseres for at sikre, at indsatsen er tilstrækkelig og uafhængig.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar