Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Renten stiger efter Powells tale

17/4 08:37

Der er små rentestigninger på programmet onsdag morgen. Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation stiger 2 basispoint til 2,55 pct. efter en stigning på 7 basispoint tirsdag.

Det er en tale fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, der sender renten op. Tirsdag kunne han nemlig ikke udelukke højere renter i længere tid efter de seneste måneders inflationsstigninger.

- De seneste data har tydeligvis ikke givet os større tillid og indikerer i stedet, at det sandsynligvis vil tage længere tid end forventet at opnå denne tillid, sagde Jerome Powell tirsdag og tilføjede, at banken kan holde renterne på det nuværende niveau i 5,25-5,50 pct., "så længe det er nødvendigt".

- Talen er formentlig Powells sidste inden rentemødet den 1. maj. Investorerne har skubbet timingen for den første rentenedsættelse i USA til september, men sandsynligheden for slet ingen rentenedsættelse i år stiger, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

Onsdag er det så tid til, at flere direktører fra Den Europæiske Centralbank (ECB) hopper op på podiet.

- På sidste uges rentemøde stillede ECB investorerne en rentenedsættelse på næste rentemøde i juni i udsigt, hvis inflationen følger forventningerne. ECB-chef Christine Lagarde var dog ikke meget for at binde sig til yderligere rentenedsættelser. Derfor bliver det interessant, om vi får andre signaler fra nogle af dagens talere, påpeger Mathias Dollerup Sproegel.

Investorerne har efter rentemødet sat næsen op efter rentenedsættelser i eurozonen og indregner nu omkring tre rentenedsættelse inden årets udgang.

- Signaler om rentenedsættelser hen over sommeren i Europa kan presse renterne ned i dag, vurderer Sydbanks seniorøkonom.

.\\˙ MarketWire