Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tryg/Sydbank: Ser plads til kursløft drevet af god underliggende forsikringsdrift

17/4 11:23

Forsikringskoncernen Trygs regnskab for første kvartal var tynget af et højt niveau af vejr- og storskader, men underliggende viser forsikringsdriften ifølge senioranalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank en god udvikling.

Han fastholder efter regnskabet en købsanbefaling for Tryg-aktien, som i år med et fald på godt 2 pct. har underpræsteret det generelle aktiemarked.

- Den aktuelle værdiansættelse afspejler en længere periode med dårligt vejrlig, men vi ser plads til kursløft, i takt med at den underliggende forsikringsdrift kommer mere til syne i indtjeningen i 2024.

I første kvartal var Tryg ramt af vejrskader for 378 mio. kr. og storskader for 324 mio. kr., så samlet ramte de to poster 182 mio. kr. over, hvad der karakteriseres som et "normalt" første kvartal.

- Særligt i Norge ser vi udfordringer, og faktisk er det forsikringstekniske resultat i Norge negativt for kvartalet, primært som konsekvens af dårligt vejrlig - vi venter dog, at fokus på lønsomhed fremfor vækst vil forbedre lønsomheden i Norge i de kommende kvartaler og år, skriver Mikkel Emil Jensen.

Forsikringsresultatet i Sverige betegner han omvendt som "stærkt", og i den del er der da også pæn fremgang i forhold til samme kvartal sidste år.

- Øget skadesfrekvens, særligt i motor, skaber udfordringer, men Tryg har godt styr på situationen, vurderer analytikeren.

I forhold til aktiekursen mener han, at markedet undervurderer den stærke underliggende forsikringsdrift, som han vurderer, er blevet "glemt" i kølvandet på flere uheldige kvartaler med mange vejr- og storskader.

- I den resterende del af 2024 forventer vi, at den underliggende forsikringsdrift kommer mere til syne i indtjeningen, i takt med at vejret normaliserer sig – det giver anledning til kursløft i vores optik.

- Samtidig vil yderligere prisforhøjelser sikre stærk vækst og god kontrol over inflationen, mens organisationsoptimeringer vil holde omkostningerne nede, skriver Mikkel Emil Jensen.

.\\˙ MarketWire