Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april

24/4 10:18

Det tyske erhvervstillidsindeks IFO udviklede sig noget bedre end ventet i april, da det steg til 89,4 fra 87,9 måneden før.

Det skal sammenlignes med markedskonsensus om indeks 88,8 blandt økonomerne ifølge Bloomberg News.

Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima steg til 88,9 fra 88,1 måneden før. Til sammenligning havde økonomerne ventet indeks 88,7.

Endelig steg forventningsindekset til 89,9 fra 87,7. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning i forventningsindekset til 88,9.

Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, er den fortsatte bedring positiv, om end niveauet samlet set fortsat ikke er så højt.

Et positivt signal er det dog især, at særligt forventningsindekset stiger kraftigt og overhaler vurderingen af den nuværende situation, da det lover godt for fremtiden.

- Tilliden til den tyske økonomi har peget op gennem hele 2024. Stemningen er gradvist blevet en smule bedre, og positivt hak ved det. Dog kommer opturen fra et lavt niveau, så tilliden er bestemt stadig ikke prangende trods bedringen, skriver han i en kommentar.

- Vi ser imidlertid igen, at forventningerne til fremtiden overhaler opfattelsen af den nuværende situation, og det giver håb for, at der er en vending på vej i den tyske økonomi, fortsætter cheføkonomen.

Det tyske IFO-indeks dækker over omtrent 9000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.

.\\˙ MarketWire