Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation

26/4 07:26

Torsdagens skuffende væksttal fra USA giver ikke anledning til dybe panderynker hos USA's finansminister, Janet Yellen. Hun udtrykker i et interview med Reuters sent torsdag eftermiddag optimisme om væksten og spår, at væksttallene kan blive revideret højere.

- Den amerikanske økonomi udvikler sig stadig virkelig, virkelig godt, lyder skudsmålet fra Yellen i interviewet med Reuters.

Væksten i den amerikanske økonomi aftog ellers gevaldigt i begyndelsen af året til 1,6 pct. på årsbasis i første kvartal mod ventet 2,4 pct. blandt økonomer ifølge Reuters og fra 3,4 pct. i fjerde kvartal.

Men den sløje måling skyldes en række besynderlige faktorer, mener finansministeren, der altså tvivler på, at statistikken er helt retvisende.,

- Det jeg fokuserer på, er forbruget og investeringerne, der viser styrke, siger Yellen.

- Det overordnede tal afveg en smule, men af besynderlige grunde, som ikke er betegnende for den underliggende styrke.

Finansministeren stiller sig desuden tvivlende over inflationsindikatoren, der ligeledes var højere end ventet blandt økonomer.

- De grundlæggende forhold her er i overensstemmelse med, at inflationen fortsætter ned til normale niveauer, vurderer den amerikanske finansminister i interviewet.

.\\˙ MarketWire