Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Obligationer/åbning: Renten falder op til inflationstal fra eurozonen

30/4 08:41

Der er nok for handlerne at få inspiration fra i denne uge. Fra eurozonen lander der forbrugerprisestimat for april, der ventes at ligge i samme niveau som måneden før - 2,4 pct. - og onsdag kommer nyt fra rentemødet i Federal Reserve, for at afslutte ugen med den månedlige amerikanske jobrapport - for april - fredag.

I de første handler tirsdag falder renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med 3 basispoint til 2,53 pct.

Sidst på formiddagen vil investorerne få nyt om den inflationen i eurozonen, der ventes at være på 2,4 pct. i april.

- Inflationen i eurozonen er gennem flere måneder faldet. Også kerneinflationen (ekskl. energi og fødevarer) er faldet støt. Det er rigtig gode nyheder for Den Europæiske Centralbank (ECB), konstaterer seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en morgenkommentar.

Kerneinflationen ventes at falde til en stigningstakt på 2,6 pct. mod 2,9 pct. måneden før.

- Skulle kerneinflationen falde mere, kan det presse renterne ned, vurderer seniorøkonomen.

Mandag var en lavere end ventet inflation i Tyskland med til at sende de danske statsrenter ned med 4 basispoint.

.\\˙ MarketWire