Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter

16/5 06:34

Misvæksten i den japanske økonomi blev tydeligere i første kvartal efter en nedjustering til nulvækst i fjerde kvartal. Og væksten skuffer samtidig markant i forhold til økonomernes i forvejen negative prognoser.

Det fremgår af de foreløbige data fra det japanske kabinetskontor i Tokyo torsdag.

Bruttonationalproduktet, BNP, faldt 2,0 pct. i sæsonkorrigerede og annualiserede tal i årets første kvartal, hvor økonomernes forventning lød på et fald på 1,2 pct. ifølge en undersøgelse foretaget af Bloomberg News.

Væksten i fjerde kvartal sidste år blev samtidig nedrevideret til et rundt 0 fra en stigning på 0,4 pct.

I forhold til fjerde kvartal var BNP-væksten i første kvartal på -0,5 pct. mod de ventede -0,3 pct. Kvartalet før var der nulvækst mod en hidtil antaget stigning på 0,1 pct.

Privatforbruget, der er den største enkeltfaktor i vækstbilledet, skuffer med et fald på 0,7 pct. mod et ventet fald på 0,2 pct., mens det kvartalet før faldt 0,4 pct.

Virksomhedernes investeringer faldt 0,8 pct. hvor der var ventet et drop på 0,5 pct. efter en nedrevideret stigning på 1,8 pct. kvartalet før.

Inflationen målt på deflatoren på årsbasis viste 3,6 pct., hvilket var en anelse højere end forudset af økonomerne, der estimerede en stigning på 3,3 pct.

I fjerde kvartal var deflatoren 3,9 pct.

.\\˙ MarketWire