Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Tirsdagens aviser med Danske Bank, Pandora og Novo Nordisk

1/8 06:32

BØRSEN

DANSKE BANK FREMSTÅR SVAG I NY STRESSTEST AF EUROPÆISKE BANKER

En ny test viser, hvordan 70 europæiske banker kan håndtere en hård krise. Og i Norden vil en krise blive klart dyrest for Danske Bank, der ligger i den tunge tredjedel blandt de 70 banker i EBA’s stresstest. (Forside, side 10)

INDISKE ANSATTE I NY CENTRAL ROLLE FOR DANSKE SELSKABER

Verdens folkerigeste nation har udviklet sig til at være en central brik i mange vestlige selskabers innovation og videndeling – blandt andet FLS og Rambøll er massivt til stede i landet. (Side 2)

DI-BOSS BAKKER SVM OP: AFVISER ØKONOMISKE HENSYN

DI-topchef Lars Sandahl Sørensen bakker op om regeringens drøftelser om et muligt forbud mod koranafbrænding. Danske økonomiske interesser er på spil, men det er ikke DI’s udgangspunkt, påpeger han. (Side 4-5)

INFLATIONEN I EUROPA FALDER, MEN KERNEINFLATIONEN ER UÆNDRET

Kerneinflationen i eurozonen var i juli uændret fra juni, og det kan potentielt resultere i endnu et renteløft, vurderer chefanalytiker. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

ERHVERVSLIVETS TOPCHEF VIL FORBYDE KORANAFBRÆNDINGER

Dansk Industris direktør, Lars Sandahl Sørensen, støtter regeringens forslag om et forbud mod koranafbrændinger. (Forside, side 4-6)

LEDIGHEDEN FALDER

Ledigheden har været svagt stigende siden efteråret sidste år, men nu ser stimen ud til at blive brudt. Arbejdsmarkedet står enormt stærkt, men fortsætter tendensen, er det ikke entydigt godt. (Side 2)

NOVO NORDISK ER BEGYNDT AT SÆLGE WEGOVY I TYSKLAND

Novo Nordisk er begyndt at sælge vægttabsmidlet Wegovy i Tyskland. En talsperson for lægemiddelvirksomheden har bekræftet, at de første recepter er blevet udskrevet til tyske kunder. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KASI-JESPER RETTER NYT KRAV I MILLIARDKLASSEN MOD PANDORA

Jesper ”Kasi” Nielsen mener at have fundet beviser for, at Pandora bevidst manipulerede indtjeningen, da han skulle købes endeligt ud af smykkekoncernen. Han truer med milliardkrav. (Forside, side 6-7)

INFLATIONEN I EUROOMRÅDET FALDER FORTSAT I JULI – MEN IKKE HURTIGT NOK

Inflationen i eurozonen faldt til 5,3 pct. i året, der sluttede i juli. Faldet er dog ikke stort nok til, at man med sikkerhed kan undgå flere rentestigninger, vurderer økonomer. (Side 5)

.\\˙ MarketWire