Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Danske Banks topchef bliver formand i Danica Pension

1/8 08:21

Danske Banks administrerende direktør, Carsten Egeriis, er ny formand for bankens pensionsselskab, Danica Pension.

Det oplyser Danske Bank i en pressemeddelelse.

Formandskabet sker som led i Danske Banks nye strategi Forward '28 ud fra et ønske om et tættere kundesamarbejde og et fælles strategisk fokus for Danica Pension.

- I tråd med vores strategi ønsker vi at være den bedste finansielle partner for vores kunder og at tilbyde vores kunder holistisk rådgivning i forhold til hele deres økonomi, siger Carsten Egeriis i meddelelsen.

- Danica Pension er en strategisk vigtig del af Danske Bank-koncernen, og jeg ser frem til at indtræde som formand, så vi sammen kan fortsætte den strategiske udvikling af Danica og skabe endnu flere muligheder til gavn for vores kunder, fortsætter topchefen.

Carsten Egeriis overtager med øjeblikkelig virkning posten. Han erstatter Berit Behring, der stopper i Danske Bank-koncernen, fremgår det.

.\\˙ MarketWire